Det direkte tog fra Flensborg til Prag genåbnede i december 2024 efter at have været lukket i længere tid på grund af modernisering af jernbanen. På togrejsen fra Flensborg til Prag kommer man igennem spændende tyske storbyer som Hamborg, Berlin og Dresden. Derudover kan man gennem togvinduet kigge på flot natur ved nationalparker i både Tyskland og Tjekkiet. Jeg tog en tur med toget for at opleve togrejsen og Prag – læs med her!

Jeg havde en rigtig god togrejse mellem Flensborg og Prag, og det var en afslappende og rolig måde at rejse på, da jeg ikke skulle skifte tog på strækningen. Rejsen tager ca. 8 timer.

Tyske storbyer - Et ekstra stop på rejsen til Prag

Turen til Prag er oplagt at kombinere med et besøg i en anden storby. Man kommer nemlig gennem skønne tyske byer som Hamborg, Berlin og Dresden, så hvis man vil opleve flere storbyer, er der god mulighed for det.

Læs mere om vores rejser til tyske storbyer her

FOTO: Julie Christensen

Smukke naturoplevelser

På den første del af togrejsen kom jeg gennem et fladt landskab med mange marker. Efterhånden som jeg nærmede mig Tjekkiet begyndte landskabet at blive mere bjergfult med flotte stenfyldte bjergformationer. På den del af turen kørte toget langs floden Elben, som også var rigtig smuk. Det flotte bjergfyldte landskab, man kommer i gennem, er nationalparkerne Saxon Switzerland National Park på den tyske side af grænsen og Bohemian Switzerland National Park på den tjekkiske side af grænsen.

Hvis man gerne vil kombinere rejsen til Prag med smukke naturoplevelser, kan man hoppe af toget i Bad Schandau, som er en ideel by til at udforske nationalparken Saxon Switzerland National Park. Selve byen har middelalderby struktur, og det er den ældste spaby i Saxon Switzerland, som stadig er muligt at opleve.
Hvis man vil opleve den tjekkiske nationalpark Bohemian Switzerland National Park, kan man hoppe af i byen Decin, som er en god base for at udforske parken.
Begge nationalparker er kendt for imponerende og unikke klippeformationer, smukke kløfter og dale og der er mange vandrestier.

Læs mere om vores grupperejse til Bad Schandau her

Restaurantvogn og service

Højdepunktet på togturen var mit besøg i restaurantvognen. Når man krydser grænsen til Tjekkiet, er der Happy hour, og priserne er cirka halvdelen af, hvad de er i Tyskland. Personalet var søde og hjælpsomme. I togets restaurant kan man få meget forskelligt mad, der er veganske retter på menukortet og de laver kaffe på en rigtig espressomaskine.

Toget har en virkelig god komfort, der er god plads til bagage og så har det områder til børn, mennesker i kørestol og plads til cykler. Der er i toget også en informationsdisk, hvor togkonduktøren er til rådighed, hvis man har brug for hjælp eller spørgsmål.

FOTO: Julie Christensen

Prag - Et besøg værd!

Prag er kendt for sin smukke arkitektur, med Prague Castle og Charles Bridge, og så er Prag oplagt som destination i julen og nytåret, hvor der dekoreres med julelys, og der er hyggelige julemarkeder rundt omkring i byen. Prag er en af de grønneste byer i Europa, så der er god mulighed for at få en pause fra byens puls med en tur i en af byens parker. For tognørder er Prag også interessant, da den har fantastisk velfungerende og billig offentlig transport med en metro, der åbnede tilbage i 1974.

Vil du også en tur til Prag med tog?

Se vores pakkerejse til prag med tog og hotel her

Pssst. det bliver snart endnu nemmere at tage toget til Prag – i maj 2026 åbner der nemlig en helt ny og direkte togforbindelse fra Danmark til Prag!

Følg med i vores nyhedsbrev for mere information, når vi kommer tættere på afgang – klik her.