Tag Bergensbanen fra Oslo til Bergen og gå på opdagelse i Norges gamle konge by

Tag med Bergensbanen fra Oslo og nyd en af verdens måske smukkeste togture gennem Norges flotte og barske natur- til Bergen, Norges ældgamle konge by. Se Bergenshus fæstningen, det smukke Bryggen område i Bergen eller KODE museet.

Derfor skal du besøge Bergen
Fra Oslo central station, kører Bergenbanen dagligt mod Bergen, turen tager i snit ca. 7 timer, men rejsen er kåret som en af de smukkeste i verden af Lonely Planet. Turen mod Bergen er særlig unik og fra kupéen kan man se dybe skove, frodigt dalterræn, høje bjergtinder og ikke mindst noget af det smukkeste fjeldlandskab i Norge som man kan vandre i. Bergen er i dag bedst kendt for sin placering tæt på nogle af Norges bedste vandreruter, Bergen har dog så meget andet at byde på. Man skulle ikke nødvendigvis tro det, men byen højt mod nord har en rig middelalderhistorie og var tidligere, en af Skandinaviens absolut største byer. Takket være den bugnende eksport og handel med tørfisk til Europa. Besøger man Bergen i dag vil man da også hurtigt opdage at byen har en rig historie og et kulturliv som ikke står tilbage for andre byer, og Bergen kan derfor lokke med mere end en god placering i naturskønne omgivelser.

Bergens Bryggeområde
Den opblomstring i handlen som Bergen oplevede i middelalderen både lokale og udenlandske handlende kunne nyde godt af i middelalderen. Byen der med tiden blev den norske konges hovedsæde, fangede interessen hos det magtfulde tyske forbund af handelsbyer Hansaen, hvorefter udviklingen af byen rigtig tog fart. Dette skulle få stor betydning for Bergen, hvis handelskvarter udviklede sig til nutidens bryggenområde, med de karakteristiske smukke, charmerende små handelshuse og restauranter/cafeer ved kajbredden. En tur til bryggen området er en enestående mulighed for at opleve et udsnit af Bergens middelalderhistorie, vil man vide mere kan det anbefales at besøge Bergens bymuseum på Dreggsallmenningen 3.

På besøg i Ole Bulls hjem
Er man i Bergen, kan det som et udflugtsmål også anbefales at tage på en mindre udflugt til Ole Bull Museet på Museet Lysøen, 5215 Lysekloster. Musems hjemmet for Ole Bull er en del af KODE museet i Oslo der udstiller alt indenfor kunst, design og musik. KODE´s udstillinger er spredt udover henholdsvis fire bygninger i centrum af Bergen. Derudover driver KODE også de tre museumshjemmene for de norske komponister Ole Bull, Edvard Grieg, Harald Sæverud. Huset for Ole Bull muset blev bygget i 1873, som sommerresidens af den norske komponist og violinist Ole Bull. I dag huser det et museum for Ole Bull og husets kroget og særprægede arkitektur med kuppeltage og spir kan bedst beskrives som et nordisk Alhambra.

Bergenhus fæstningen
Tæt på den gamle Bryggen bydel findes et af byens vartegn, den gamle kongsgård og fæstning, Bergenhus fra begyndelsen af 1100-tallet. Fæstningen har gennem historien haft skiftende formål, først som bolig for den norske konge. Under 2. verdenskrig var stedet hovedkvarter for den lokale tyske besættelsesmagt. I dag er fæstningen åben som museum, med udstillinger der fokuserer på Norges militærhistorie og ikke mindst den norske modstandskamp under den tyske besættelse.

Kulturhuset USF Verfetet og det omkringliggende område 
På Halvøen Nordnes i Bergen kan man opleve det charmerende nostalgi i det gamle arbejder kvarter, hvor de små hyggelige træhuse er med til at skabe en stemningsfuld byvandring gennem et tidsbillede fra slut 1800-tallet. Nordnes er også hjemstedet for kulturhuset USF Verfetet, placeret ved den idylliske bred ved Puddefjorden på adressen Georgernes verft 12. Kulturhuset har en mængde faciliteter tilknyttet i form af, dets biograf Kinosalen, galleriet ”Visningsrommet USF” med skiftende kunstprojekter og udstillinger og endeligt teaterscenerne Sardinen USF, Røkeriet USF, og Studio USF. Det kan desuden varmt anbefales at nyde udsigten over fjorden fra husets Kafé Kippers som byder på alt fra varme og kolde drikke, til frokost og aftensmadsanretninger. 

Bergens fisketorv og lokaleliv
Har man lyst for at opleve det lokale liv i Bergen skal man blot tage på Fisketorget i Bergen på adressen Torget 1, tæt på Zachariasbryggen. Her vil man udover lokale handlende kunne finde et utal af frisk fanget fisk og skaldyr, samt æbler frugt og grønt fra nærområdet og et stort udvalg af streetfod lavet på fisk og skaldyr.

Her spiser du godt i Bergen
På Kjøttbasaren, Vetrlidsallmenningen 2 ligger en restaurant med en særdeles høj standard, Restaurant 1877 er kendt for at servere norsk inspireret mad af kvalitet, som både inspirerer og udfordrer. På menukortet finder man både klassiske retter med et tvist, lækre fisk og skaldyrs serveringer, samt nogle mere utraditionelle retter som rensdyr bøffer. Alle retter bliver desuden ledsaget af en uovertruffen vinmenu, og personalet er venligt, serviceminded og ikke mindst velviden om både maden og den vin der serveres. Prislejet ligger måske i det lidt højere leje end ellers, men vælger man at lægge sine penge her er man garanteret at få meget for sine penge. 

Læs mere her om vores spændende pakkerejse til Bergen, eller bliv fristet af en af vores andre pakkerejser.

Kontakt os

Åbningstider

Man – fre: 09:00 – 17:00
Lørdag: 10:00 – 14:00
Søndag og helligdage: Lukket

Nordre Fasanvej 7, st. th
2000 Frederiksberg

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyhederne om vores grønne togrejser