5 MUSEER OG ANDET DU SKAL SE I OSLO

Tag på byvandring i Norges gamle hovedstad, og oplev den skandinaviske kulturstad – en by i evig forandring

Som begyndelse på et eventyr ligger Norges hovedstad smukt gemt af vejen bag dybe fjorde og høje bjerge. Oslo er en by med et rigt kultur- og museumsliv og det er muligt at please sin indre foodie, besøge bugnende loppemarkeder, eller fordybe sig i en museumsverden der rummer alt fra vikinger til Stillehavs eventyrer.

På toppen af Holmekollen
En god start på en Oslo tur, kan være et besøg ved Holmekollbakken i Holmekollkvarteret. Som et monument over skisporten knejser bakken over byen og byder på en af Oslos ypperligste udsigter. Bydelen ligger placeret lidt nordvest for centrum og kan nås derfra på 20-30 minutter. Siden 1892 har der været afholdt årlige konkurrencer i skisport på Holmekollbakken, og hvis man har tiden til det kan det helt klart anbefales, at aflægge et besøg på det lokale skimuseum ved foden af bakken. Museet er det ældste af sin slags i verden og dets udstilling beretter om 4000 års skihistorie.

Grünerløkka en bydel med liv
Følger man elven videre ned gennem Oslo vil man komme gennem Grünerløkka kvarteret, der med sine flotte, sjove skæve og dekorative facader tegner et meget anderledes og sjovt billede af Oslo. Bydelen er en af de nyere, og i bydelens charmerende og hyggelige gader finder man både barnevogne og skatere som en fast del af billedet. Grünnerløkka er en varm og sprudlende bydel med et pulserende mylder af liv og oplevelser, hvor det er muligt at opsøge vel assorterede vintage og designloppemarkeder, som ikke står tilbage fra noget man kender fra Londons Bricklane eller det Berlins Mauerpark. Området er desuden kendt for et rigt udvalg af restauranter og cafeer, samt grønne placeringer hvor det er muligt at grille under åben himmel. Lidt nord for Grünerløkka finder man Torshov og dets restaurantscene hvor der næsten altid er gang i køkkenerne, og med et mylder af små restauranter og ikke mindst Mathallen, er området et madmekka for madglade turister og foodies.

5 udvalgte museer i Oslo
Popsenteret:
 På adressen Trondheimsveien. 2 finder man det interaktive museum Popsenteret. Museet formidler den norske popmusiks historie på en interagerende måde, med digitale installationer udstillinger og interaktive oplevelser. Mange af udstillingerne rummer gamle klenodier, som plader, billeder, plakater og videoer, hvorved historien præsenteres og levendegøres for de besøgende.

THE VIKING PLANET: Tæt på Oslos rådhus på adressen Fridtjof Nansens Plass 4, finder man verdens første digitale vikingemuseum. Museet er det første ud mange fremtidige planlagte, som skal berette om de norske vikinger og den kulturskat som de efterlod sig. På museet er det muligt at opleve scener fra vikingernes hverdag gennem Virtual Reality-briller. Man kan f.eks. drage med på togt, ombord på et norsk vikingeskib, og dermed blive forbundet med fortiden på denne virtuelle tidsrejse, og lære om alt fra vikingernes skibe, deres våben, religion og myter, samt kvinders roller og rettigheder i vikingesamfundene.

Munchmuseet: I 2004 forsvandt et af Norges mest ikoniske malerier ”Skriget” af Edvard Munch fra Munchmuseet på Tøyengata 53. Maleriet blev heldigvis allerede tilbageleveret i 2006, og siden da har gæster dagligt kunne iagttage Munchs ekspressionistiske penselstrøg, på Munchmuseet som udover ”Skriget” rummer en af verdens største samlinger af Munchs værker.

Kon-Tiki Museet: I 1947 krydsede den norske eventyrer Thor Heyerdahl Stillehavet på tømmerflåden Kon-Tiki af balsatræ. Hans rejse dokumenterede han i en Oscar-belønnet dokumentarfilm og senere foretog han rejsen yderligere tre gange. Museet ligger på Bygdøynesveien 36, og skildrer Thor Heyerdahls rejser, arkæologiske arbejde og hans engagement for verdensfred og øget fokus på en ansvarsfuld tilgang til miljøet. Har man en stor eller lille eventyrer gemt i sig vil det helt sikkert være et must at lægge vejen forbi dette museer der har originale genstande fra ekspeditionerne, deriblandt både Kon-Tiki flåden og sivbåden Ra II.

Oslo Museum: Blev stiftet i 2006 som en sammenslutning af fire mindre museer som hvert især søgte at belyse Oslos og Norges historie, set i lyset af byhistorie, teater historie, og den kulturelle mangfoldighed som landets indvandring har tilført. Museerne inkluderer Bymuseet, Teatermuseet, Interkulturelt Museum, Arbejdermuseet og det kulturhistoriske museum.

En god restaurant tæt på Akerselva
Oslo er som Norges hovedstad ikke en by der mangler kulinariske oplevelser, og Oslo er da heller ikke kendt som en by hvor man ikke spiser godt. Følger man Akerselva fra nord mod syd, vil man støde på et tidspunkt støde på Ankerbrua, der leder fra den ene bred til den anden og følger man Torggata over broen bliver det til Søndre gate hvor man finder en fransk inspireret restaurant af særlig høj kvalitet. Le Benjamin Bar & Bistro, er kendt for at leverer varen, og stedet kan bedst beskrives som hyggelig, og stemningsfuld atmosfære med et personale der er nærværende og varme i deres betjening. Maden er fortrinlig og menuen spiller altid godt spænd, og de enkelte retter komplimenterer hinanden og giver en dejlig helheds oplevelse af måltidet.

Klik her og få mere viden om pakkerejser til Norge eller nogle af vores andre togrejsedestinationer i Skandinavien og Europa.