Forårsrejser med tog

Tag på forårsferie med GrønRejs – vi har samlet vores populære togrejser til forårsmånederne. Oplev Europa, når kontinentet blomstrer. Med toget ankommer du direkte til byernes centrum, klar til at udforske i dit eget tempo.

Oplev Europa, når kontinentet blomstrer

En forårsrejse med tog i Europa er en af de smukkeste måder at opleve kontinentet på. Når dagene bliver længere, temperaturen stiger, og naturen vågner til live, er foråret den perfekte tid at sætte sig til rette i kupeen og lade landskaberne glide forbi vinduet.

Fra Norges fjorde og Sverige lyse forårsdage – videre mod de blomstrende marker i Holland til de grønne dale i Alperne kan du følge forårets forvandling helt tæt på. En forårsrejse handler ikke kun om at komme frem – den handler om at mærke skiftet i årstiderne, nyde roen undervejs og ankomme direkte til hjertet af Europas smukkeste byer.

Hos GrønRejs har vi specialiseret os i at sammensætte komplette pakkerejser med tog. Vi tager os af billetter, hoteller og logistik, så du kan læne dig tilbage og fokusere på oplevelserne – og på det gode selskab undervejs.

Rejser

Månedens udvalgte
Schweiz
Rundrejse med tog
Rundrejse I Schweiz – oplev den verdensberømte Glacier Express
7 dage / 6 nætter
fra 9.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Månedens udvalgte
Norge
Togrejse til Bergen
Bergen, kendt som porten til fjordene, byder på en unik kombination af storslået natur og levende kultur. Byens charmerende gamle bydel, Bryggen, er på UNESCOs verdensarvsliste og emmer af historie med farverige træhuse og hyggelige caféer. Et besøg i Bergen bør også inkludere en tur med Fløibanen, som tager dig op til toppen af Fløyen med en fantastisk udsigt over byen, fjorden og de omkringliggende bjerge. Byen er rig på kunst og musik og rummer både moderne gallerier og klassiske koncertsale. Bergen er samtidig det perfekte udgangspunkt for udflugter til de majestætiske norske fjorde, herunder Sognefjorden og Hardangerfjorden. Med en blanding af natur, kultur og autentisk atmosfære er Bergen en uforglemmelig oplevelse året rundt.
6 dage / 5 nætter
fra 6.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Månedens udvalgte
Italien
Togrejse til Rom
Oplev Rom – Den evige by, hvor historien møder nutiden, og hver gade fortæller en historie. Rom er ikke bare en destination; det er en rejse tilbage i tid, hvor du kan udforske fantastiske monumenter, imponerende bygninger og kulturelle skatte, der har været med til at forme verden, som vi kender den.
7 dage / 6 nætter
fra 7.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Populær
Italien
Togrejse til Comosøen
Tag på en uforglemmelig rejse til den betagende Comosø, en perle i det nordlige Italien. Her venter en atmosfære fyldt med ro og romantik, hvor du kan nyde den storslåede udsigt over søen og de imponerende bjerge. Den maleriske by byder på smalle, brostensbelagte gader og farverige bygninger, der skaber en ægte italiensk stemning. Oplev Comosøens naturlige skønhed på en bådtur eller ved at vandre i de omkringliggende bjerge. De charmerende småbyer langs søen byder på idylliske badestrande, hvor du kan slappe af og nyde det azurblå vand. En ferie ved Comosøen er den perfekte kombination af afslapning og eventyr, hvor du kan dykke ned i både naturens vidundere og den rige kulturarv.
7 dage / 6 nætter
fra 7.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Populær
Finland
Togrejse og færge til Helsinki
Helsinki er en charmerende blanding af nordisk design, historisk arkitektur og smuk natur ved havet. Oplev det livlige Salutorv, den unikke Tempelpladsens Kirke og den UNESCO-beskyttede fæstning Suomenlinna – alt sammen inden for kort afstand i denne stilfulde og stemningsfulde storby.
6 dage / 5 nætter
fra 4.950,-
Inkl. Tog, sovekahyt på natfærge og hotel med morgenmad
Populær
Sverige
Togrejse til Stockholm
En togrejse til Stockholm er den perfekte måde at starte din ferie på. Der er noget særligt ved at rejse med tog, hvor turen i sig selv bliver en oplevelse. Du slipper for stressen ved at skulle flyve og ankommer til Stockholm på en afslappet måde. Fra de naturskønne landskaber i Danmark til de smukke svenske skove og fjorde på vej til Stockholm, giver toget dig en mulighed for at fordybe dig i omgivelserne, før du når din destination. Med en pakkerejse til Stockholm med tog slipper du for bekymringerne ved planlægning – vi sørger for billetter og hotel, så du kan koncentrere dig om at nyde turen og din ferie. Når du ankommer til Stockholm, venter en by fuld af muligheder for at udforske i et roligt tempo.
4 dage / 3 nætter
fra 4.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Populær
Italien
Togrejse til Gardasøen
Tag med på en uforglemmelig togrejse gennem Alperne til Gardasøens vidunderlige perler. Her kan vi arrangere ophold i en af de mange charmerende byer omkring søen, som f.eks. Limone, Peschiera del Garda eller Desenzano del Garda, for blot at nævne nogle få. Gardasøen er ikke kun en fantastisk destination for en sommerferie med afslapning ved de idylliske strande, men også et skattekammer for kulturinteresserede og naturelskere. Med sin perfekte kombination af historiske steder, betagende landskaber og aktiviteter for både familier og par, er dette en rejse, der har noget for enhver smag. Oplev det hele på dette spektakulære togeventyr.
8 dage / 7 nætter
fra 7.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Populær
Italien, Schweiz
Rundrejse med tog
Tag med på en uforglemmelig rundrejse i Schweiz, hvor du får mulighed for at opleve nogle af landets mest imponerende destinationer. Din rejse starter i Chur, hvorefter du fortsætter med den spektakulære Bernina Express til Tirano. Den betagende togtur byder på panoramavinduer og luksuriøs komfort, mens du kører gennem et fortryllende landskab. Undervejs vil du opleve Schweiz’ storslåede natur med majestætiske alper, imponerende broer, dybe dale og idylliske landsbyer. Efter cirka 8 timers rejse ankommer du til Tirano, hvor turen fortsætter med en behagelig busrejse til den smukke by Lugano. Lugano er kendt for at være et vidunderligt feriested, hvor Schweiz og Italien mødes i perfekt harmoni. Her venter en betagende natur og en charmerende by, som vil gøre dit ophold uforglemmeligt.
7 dage / 6 nætter
fra 9.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Populær
Italien
Togrejse til Venedig
Oplev Venedig – en by som udfordrer fantasiens grænser. Denne fortryllende by, der ligger midt i det Adriatiske Hav, er et netværk af kanaler og brostensbelagte gader, hvor historien og kulturen er levende i hver eneste bygning. Uanset om du sejler gennem de stille kanaler i en gondol, nyder den betagende udsigt fra Rialtobroen eller blot går på opdagelse i de charmerende kvarterer, vil Venedig tage dig med på en rejse gennem tid og skønhed. Det er en by, hvor romantik og historie mødes i et uforglemmeligt møde.
6 dage / 5 nætter
fra 6.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Populær
Frankrig
Togrejse til Paris
Paris, den romantiske hovedstad i Frankrig, byder på en uforglemmelig oplevelse med sin storslåede historie, ikoniske seværdigheder som Eiffeltårnet og Notre-Dame, samt et pulserende kulturliv. Uanset om du er til kunst, shopping eller gastronomi, har Paris noget for enhver smag. Oplev byens charmerende caféer, smalle gader og vidunderlige parker – en sand perle, der venter på at blive udforsket!
4 dage / 3 nætter
fra 6.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Populær
Italien
Togrejse til Firenze
Firenze, Toscanas perle, er en destination, der fortryller alle sanser. Byen er et vidunder af kunst, historie og uforlignelig arkitektur, hvor hver gade og plads fortæller en historie. Oplev verdensberømte kunstværker og monumenter, mens du slentrer gennem de charmerende gader, fyldt med livlige caféer og stemningsfulde restauranter. Smag på Toscanas kulinariske skatte – fra eksklusive vine til klassiske italienske retter, der bringer regionens smag til livs. Lad dig imponere af den majestætiske katedral Santa Maria del Fiore og træd ind i renæssancen på det ikoniske Uffizi-galleri. Besøg de fredfyldte Boboli-haver, hvor du kan nyde en spektakulær udsigt over Firenze og dens historiske vidundere.
6 dage / 5 nætter
fra 6.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Populær
Tjekkiet
Togrejse til Prag
Prag er uden tvivl en af Europas mest betagende storbyer, og det er let at forstå hvorfor. Byen er fyldt med historie, kultur og en charmerende atmosfære, som tiltrækker besøgende fra hele verden. Fra den historiske gamle bydel til de majestætiske slotte og kirker, er der altid noget at udforske. Besøg den imponerende Pragborg og den storslåede St. Vitus Katedral, som begge er et must-see. Gå ikke glip af det berømte astronomiske ur på rådhustårnet – et teknisk vidunder, der har fascineret besøgende i århundreder. Der er også et væld af teaterforestillinger, koncerter og dukketeater, der giver liv til byens kulturelle scene. Med så mange muligheder for at opdage og blive underholdt er der aldrig et kedeligt øjeblik i Prag.
4 dage / 3 nætter
fra 3.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Populær
Østrig
Togrejse til Wien
Musikken spiller en central rolle i Wien, og det er derfor ikke underligt, at byen, der ofte omtales som “musikkens verdenshovedstad”, har fostret berømte musikere og komponister som Mozart og Beethoven. Udover musikken er Wien også en kulturel skattekiste, og både byens historiske centrum og Schönbrunn Slot er opført på UNESCOs Verdensarvsliste. Oplev byens ikoniske bygninger som Belvedere Slott, Kejserpalæet Hofburg og Mozarts Hus, når I rejser med tog til Wien.
6 dage / 5 nætter
fra 6.450,-
Inkl. Tog, nattogskupé, og hotel med morgenmad
Ungarn
Togrejse til Budapest
Budapest er en uforglemmelig destination, der kombinerer historisk charme med moderne kultur og en spektakulær atmosfære. Byen, som er delt af den majestætiske Donau-flod, byder på fantastiske udsigter, imponerende arkitektur og en rig kulturarv. Udforsk den storslåede Buda-borg, hvor du kan besøge det ikoniske Buda Slot og nyde panoramaudsigten over Pest. Slentre gennem de brostensbelagte gader i det historiske kvarter og lad dig fortrylle af byens elegante caféer og autentiske restauranter. Budapest er også berømt for sine termiske bade, hvor du kan forkæle dig selv med afslapning og velvære.
6 dage / 5 nætter
fra 6.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Populær
Tyskland
Togrejse til Berlin
Mærk historiens vingesus på en togrejse til Berlin. Når du udforsker byens spændende gader og ser seværdigheder som Berlinermuren, Brandenburger Tor og Rigsdagen, samt monumenter fra Hitlers regeringstid, vil du føle, at du træder rundt i en levende historisk kulisse fra Anden Verdenskrig. Med vores pakkerejse til Berlin, inklusiv tog og hotel, får du nemt mulighed for at opleve denne kulturelle smeltedigel, der byder på hyggelige caféer, spændende butikker og interessante barer. En miniferie i Berlin med tog er mere end bare en rejse – det er en autentisk oplevelse.
4 dage / 3 nætter
fra 4.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Nyhed
Tyskland
Togrejse til Hamborg
Udover at være Tysklands næststørste by med 1,7 millioner indbyggere, er Hamburg også en af landets ældste og mest velhavende byer. Byen byder på en unik kombination af historiske havneområder, et levende kulturliv med en lang række spændende museer samt imponerende moderne arkitektur.
3 dage / 2 nætter
fra 2.750,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Populær
Italien
Togrejse til Rapallo
Tag på en skøn togrejse til Rapallo, en perle langs Liguriens kyst – den italienske riviera. Her bor du i den charmerende kystby, som byder på både afslapning og kultur. Du kan blandt andet udforske det imponerende middelalderslot, der står ude i vandet nær stranden. Bag den smukke strand og den livlige promenade finder du Rapallos historiske gader, torve og den betagende katolske kirke. Fra byens udkant kan du tage kabelbanen op til toppen af bjerget, hvor du vil blive belønnet med en fantastisk udsigt over Rapallo og den krystalblå bugt, hvor det middelhavsblå hav møder horisonten. Rapallo er den perfekte blanding af en italiensk badeferie med masser af kultur og spændende udflugtsmuligheder. Fra Rapallo er der direkte togforbindelse til Cinque Terre, en af Italiens mest berømte turistattraktioner, der består af fem maleriske byer langs Liguriens dramatiske kystlinje.
7 dage / 6 nætter
fra 7.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Nyhed
Østrig, Tjekkiet, Tyskland
Rundrejse med tog
Rundrejse med tog til Berlin, Wien og Prag i én og samme pakkerejse.
10 dage / 9 nætter
fra 8.450,-
Inkl. Tog og hoteller med morgenmad
Nyhed
Italien
Rundrejse med tog
På denne rundrejse kommer du bl.a. til at opleve Bolzano, Firenze og Rapallo.
10 dage / 9 nætter
fra 11.950,-
Inkl. Tog og hoteller med morgenmad
Smuk togrejse gennem Schweiz
Nyhed
Schweiz
Rundrejse med tog
Rundrejse med både Glacier Express, Bernina Express, og Gotthard-linjen.
9 dage / 8 nætter
fra 13.950,-
Inkl. Tog og hoteller med morgenmad
Nyhed
Italien
Togrejse til Napoli
Napoli er en livlig og historisk by ved Italiens solrige sydkyst. Kendt for sin fantastiske pizza, den imponerende Vesuv-vulkan og de antikke ruiner fra Pompeji, tilbyder Napoli en unik blanding af kultur, historie og gastronomi. Med sine charmerende gader, farverige markeder og en spektakulær udsigt over Napoli-bugten, er byen den perfekte destination for dem, der søger både eventyr og afslapning i hjertet af Italien.
7 dage / 6 nætter
fra 7.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Populær
Skotland
Rundrejse med tog
Edinburgh og Inverness - En rundrejse i Skotland og Højlandet
9 dage / 8 nætter
fra 12.950,-
Inkl. Tog og hoteller med morgenmad
Tyskland
Togrejse til Quedlinburg
Quedlinburg er en af Tysklands bedst bevarede middelalderbyer og en uforglemmelig destination for historieelskere og naturentusiaster. Byen er hjemsted for 1300 smukke bindingsværkshuse og en storslået kirke, som har stået i over 1000 år. Med sin rige historie og sin position på UNESCO’s verdensarvsliste, tilbyder Quedlinburg en unik rejse tilbage i tiden. Byen ligger lige i kanten af den imponerende Harzen nationalpark, som giver fantastiske muligheder for at udforske den omgivende natur. Fra Bloksbjerg, der er fyldt med mytologi og eventyr, til de frodige skove og dybe dale – der er noget for enhver. Oplev alt fra hyggelige gåture til eventyrlige damplokomotiv-ture, og lad Quedlinburg blive din port til et autentisk tysk eventyr.
4 dage / 3 nætter
fra 4.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Tyskland
Togrejse til Dresden
Dresden er en by, der kombinerer historie, kunst og fantastisk arkitektur på en unik måde. En af de mest imponerende seværdigheder er den storslåede Frauenkirche, som er blevet restaureret til sin oprindelige pragt efter at være blevet ødelagt under Anden Verdenskrig. Byen er også kendt for sine museer, såsom Zwinger-paladset og Gemäldegalerie Alte Meister, som rummer nogle af verdens mest berømte kunstværker. For den, der er interesseret i historie, er Semperoper et must-see, hvor operaen og den fantastiske arkitektur vil fortrylle enhver besøgende. Dresden byder også på smukke parker og flodpromenader langs Elben, som giver en perfekt ramme for afslapning. Denne historiske by er derfor et ideelt rejsemål for dem, der ønsker at kombinere kulturelle oplevelser med storslåede omgivelser.
4 dage / 3 nætter
fra 4.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Norge
Togrejse til Bodø
Bodø er en fascinerende destination nord for polarcirklen, hvor storslået natur møder moderne komfort. Byen er omgivet af dramatiske fjelde, dybe fjorde og den spektakulære kystlinje mod Norskehavet, hvilket gør den ideel for både naturelskere og eventyrere. Her kan du opleve midnatssol om sommeren og jagte nordlyset om vinteren, mens Saltstraumen – verdens stærkeste tidevandsstrøm – tilbyder et unikt syn for besøgende året rundt. Bodø byder også på et levende kulturliv med gallerier, museer og hyggelige caféer, og er samtidig et perfekt udgangspunkt for udflugter til Lofoten og andre nordnorske perler.
7 dage / 6 nætter
fra 7.950,-
Inkl. Tog, nattogskupé, og hotel med morgenmad
Holland
Togrejse til Amsterdam
Amsterdam er på alle måder en skør, sjov og anderledes by, med et væld af seværdigheder.
4 dage / 3 nætter
fra 5.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Italien
Togrejse til Sestri Levante
På denne rejse til Ligurien, den italienske riviera, bor du i den charmerende kystby Sestri Levante, hvor H.C. Andersen boede en tid i 1830’erne. Sestri Levante er en fortryllende by med abrikosfarvede husmure, palmetræer og to smukke laguner, som indbyder til badning. Byen er også et perfekt udgangspunkt for vandreture langs den imponerende kystlinje i det naturskønne "Cinque Terre"-område, eller du kan tage et direkte tog til en af de fem maleriske byer, der udgør Cinque Terre
7 dage / 6 nætter
fra 7.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Slovenien
Togrejse til Ljubljana
Selvom Ljubljana er en af Europas mindste hovedstæder, har byen en uimodståelig charme, der byder på en perfekt blanding af historie, kultur og moderne livsstil. Den idylliske flod Ljubljanica snor sig gennem byens centrum, omkranset af smukke bygninger og hyggelige, brostensbelagte gader. De imponerende Slovenske bjerge danner en dramatisk baggrund og tilføjer til byens unikke landskab. Den gamle bydel indbyder til uforglemmelige opdagelser. Her kan du slentre gennem maleriske gader, finde lokale butikker med kunsthåndværk og design eller nyde en afslappet stund på en af de mange caféer. En tur op til Ljubljana Slot, som ligger højt over byen, giver ikke kun et indblik i byens historie, men også en spektakulær udsigt over de karakteristiske røde teglstenshuse og det naturskønne landskab.
6 dage / 5 nætter
fra 7.450,-
Inkl. Tog, nattogskupé, og hotel med morgenmad
Schweiz
Togrejse til Interlaken
Interlaken i Schweiz er en naturskøn perle omgivet af de imponerende Alper, herunder de majestætiske bjerge Eiger, Mönch og Jungfrau. Et besøg til Jungfraujoch, “Toppen af Europa”, giver en spektakulær udsigt fra over 3400 meters højde. Denne højtliggende station ligger smukt mellem de ikoniske bjerge Jomfruen og Munken og byder på en unik mulighed for at opleve den storslåede natur tættere på. Vi kan hjælpe med billetter til bjergbanen til Jungfraujoch. Angiv i formularen nederst på siden, hvis dette ønskes inkluderet i rejsen.
6 dage / 5 nætter
fra 7.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Italien
Togrejse til Bolzano
Bolzano er en skjult perle, hvor alpernes majestætiske skønhed møder sydlandske traditioner. Byen, der ligger som porten til de storslåede Dolomitter, tilbyder et væld af oplevelser for naturelskere og kulturinteresserede. Gå på opdagelse i de betagende landskaber og den usædvanlige geologi, der har givet Dolomitterne deres betegnelse som "de blege bjerge". Området rummer også idylliske middelalderbyer, naturskønne vandreruter og spændende seværdigheder. Glem ikke at smage de lokale vine og delikatesser, som er et sandt festmåltid for sanserne.
6 dage / 5 nætter
fra 7.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Nyhed
Tyskland
Togrejse til Goslar
Oplev Goslar – en by, der forener historie, kultur og naturskønhed. Med en historie, der går tilbage over 1000 år, er Goslar hjemsted for en af verdens mest imponerende miner. Her kan du tage på spændende ture og dykke ned i den fascinerende verden af minedrift og håndværk. I Goslar venter også fantastiske oplevelser i naturen, som du kan udforske i den naturskønne Harzen-bjergkæde. Her finder du både fredelige stier og udfordrende ruter, der fører dig til højder som Bloksbjerg, hvor du kan nyde en uforglemmelig udsigt over området.
4 dage / 3 nætter
fra 4.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Nyhed
Sverige
Togrejse til Abisko
Abisko om sommeren er en oplevelse ud over det sædvanlige. Her, langt mod nord i det svenske Lapland, finder du uendelige horisonter, krystalklare søer og dramatiske fjeldlandskaber badet i midnatsolens gyldne skær. Den unikke kombination af rå vildmark og lettilgængelige naturoplevelser gør Abisko til et ideelt rejsemål for vandrere, naturelskere og alle, der søger roen og storslåetheden i det nordlige Skandinavien. Nationalparken er et sandt mekka for sommeraktiviteter. Her begynder den berømte Kungsleden – en af Europas smukkeste vandreruter – og området byder på alt fra lette dagsture til krævende fjeldvandringer med udsigt over Lapporten, Torneträsk og de sneklædte tinder i det fjerne. Og med døgnet rundt sollys i højsommeren er der ingen grænser for, hvor meget du kan nå at opleve.
7 dage / 6 nætter
fra 6.950,-
Inkl. Tog, nattogskupé, og hotel med morgenmad
Populær
Sverige
Togrejse til Abisko
Oplev “Europas sidste ødemark” med verdens bedste nordlyschancer. Abisko er en lille stationsby i Nordsverige, beliggende i det nordvestlige Lapland, ofte kaldet Europas sidste ødemark. Her finder du urørt natur og store oplevelser, og det er et af verdens bedste steder at opleve nordlys. Dette skyldes områdets beskyttelse mod skyer og regn, takket være bjergenes formationer. I Abisko kan du blandt andet dyrke skiløb, køre hundeslæde, prøve isklatring og meget mere.
7 dage / 6 nætter
fra 7.950,-
Inkl. Tog, nattogskupé, hotel med morgenmad og sauna
Schweiz
Grupperejse med guide
Dette er en grupperejse, der er skræddersyet til jer, der vil kombinere oplevelser med de mest fantastiske bjergbaner i Schweiz med lettere vandreture i det selvsamme flotte terræn (enkelte ture give smagsprøve på det at vandre i terrænet).
10 dage / 9 nætter
fra 17.450,-
Inkl. Tog, hotel og oplevelser
Populær
Norge
Grupperejse med guide
På denne fantastiske guidede grupperejse tages I med på en uovertruffen togrejse nordpå til Norges mageløse fjelde og magiske fjorde! Rejsen byder på en fantastisk kombination af spændende byer og enestående naturoplevelser. Vi skal med nogle af verdens smukkeste togbaner, nemlig Bergensbanen og Flåmsbanen, og kommer også ud og oplever den magiske Sognefjord med færge på turen fra Flåm til Bergen. Der venter utvivlsomt en oplevelse for livet, som vil give de smukkeste minder. Vi har fokus på gode gåture, som oftest på brede stier for at nyde den smukke natur.
8 dage / 7 nætter
fra 15.450,-
Inkl. Tog, færge, hoteller med måltider mm.
Hotel Fjället udsigt
Nyhed
Sverige
Togrejse til Björkliden
Björkliden er en naturskøn destination i det nordlige Sverige, perfekt for dig, der søger ro, eventyr og autentiske oplevelser året rundt. Om vinteren byder området på magiske vinteraktiviteter- og ikke mindst nordlysoplevelser, mens sommeren inviterer til vandreture, midnatsol og betagende udsigter. Med sin placering tæt på Abisko Nationalpark og den ikoniske Lapporten er Björkliden et ideelt valg for naturelskere og eventyrlystne rejsende.
7 dage / 6 nætter
fra 8.950,-
Inkl. Tog, nattogskupé, og hotel med morgenmad
Nyhed
Italien
Togrejse til Bologna
Bologna, en af Italiens mest charmerende og autentiske byer, er et must-see for dem, der ønsker at opleve en blanding af historisk charme, gastronomisk overflod og livlig atmosfære.
6 dage / 5 nætter
fra 6.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Nyhed
Polen
Togrejse til Gdansk
Gdansk er en charmerende kystby med en smuk gammel bydel, farverige facader og en rig historie. Langs Długi Targ kan man nyde hyggelige caféer og historiske bygninger, mens byens maritime arv og rollen i solidaritetsbevægelsen giver spændende kulturelle oplevelser. Gdansk er det perfekte mix af historie, hav og afslapning.
5 dage / 4 nætter
fra 5.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Østrig
Togrejse til Innsbruck
I det sydvestlige Østrig ligger Tyrols 800 år gamle hovedstad, Innsbruck. Her kan du opleve de majestætiske alper og de blomstrende dale, der omkranser byen. Innsbruck er kendt for sine vintersportsgrene, og byen har to gange været vært for de Olympiske Vinterlege. Fra Innsbruck er der mange muligheder for at komme ud i naturen. Flere smukke vandreruter starter fra byen, og du kan tage kabelbanen op i bjergene på blot 10 minutter.
4 dage / 3 nætter
fra 5.450,-
Inkl. Tog, og hotel med morgenmad
Tyskland
Togrejse til Köln
Udforsk Köln, en historisk skat med et moderne twist i det vestlige Tyskland. I hjertet af Köln finder man byens mest genkendelige vartegn, domkirken, som er et mesterværk af gotisk arkitektur og en af verdens højeste kirker. Lige ved siden af ligger Rhin-floden, som tilføjer en naturskøn kulisse til den gamle bydel. Her kan man lade sig friste af kulinariske oplevelser i de charmerende brostensgader. Byen byder også på mange muligheder for spændende museumsoplevelser, såsom Kölns bymuseum, Schokoladenmuseum og det moderne kunstmuseum, Ludwig Museum.
4 dage / 3 nætter
fra 3.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Polen
Togrejse til Krakow
Oplev Krakow – Polens kulturelle hjerte og en af Europas mest charmerende storbyer. Med sin fascinerende historie, storslåede arkitektur og fantastiske atmosfære er Krakow et perfekt valg til din næste storbyferie. Byen byder på alt fra det imponerende Wawel Slot og Katedral til de stemningsfulde gader og livlige markeder. Krakow er også kendt for sine grønne områder og lave prisniveau, hvilket gør den til et attraktivt rejsemål for både bæredygtige og budgetvenlige rejser. Kom og oplev en by fyldt med historie, kultur og eventyr.
6 dage / 5 nætter
fra 5.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Italien
Togrejse til La Spezia
La Spezia er den ideelle base for at udforske Cinque Terre og den imponerende liguriske kyst. Denne charmerende havneby er både en aktiv flådebase og en populær feriedestination, der tilbyder en enestående kombination af historie, kultur og natur. Her kan du nyde synet af vinmarker, der malerisk strækker sig op ad de stejle bakker, og en kystlinje, der tager pusten fra enhver. La Spezia er kendt for sine kunstgallerier og museer, og det maritime museum er et absolut must for dem, der ønsker at dykke ned i den italienske flådes historie. Med en hurtig båd- eller togtur kan du nemt nå de berømte Cinque Terre-landsbyer og opleve deres farverige charme og betagende udsigter.
7 dage / 6 nætter
fra 7.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Italien
Togrejse til Milano
Milano er en by, der aldrig sover, og hvor pulsen fra moderne liv møder en rig kulturarv. De charmerende, smalle gader og de historiske brostensbelagte stræder inviterer til at udforske byens hjerte, hvor duften af friskbagt pizza fylder luften. Byens mest ikoniske seværdigheder, som den storslåede Duomo di Milano, det legendariske operahus La Scala og det imponerende Castello Sforzesco, ligger tæt på hinanden og kan nemt nås til fods. Milano er en oplevelse for både sanser og sjæl, hvor du kan mærke historiens vingesus mens du nyder de luksuriøse shoppingdistrikter, de indbydende caféer og de majestætiske bygninger, der fortæller historier fra svundne tider. Denne elegante metropol byder på en perfekt blanding af kultur, shopping og gastronomi, hvilket gør den til en uforglemmelig destination.
6 dage / 5 nætter
fra 6.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Tyskland
Togrejse til München
Utallige oplevelser venter på dig i den sydtyske metropol, München. Byen kombinerer historisk charme med moderne storbyliv og tilbyder alt fra spændende shoppingområder og interessante museumsbesøg til unikke kulinariske oplevelser og rolige grønne oaser midt i storbyens travlhed. Med vores pakkerejser til München kommer du hurtigt og nemt til byen, hvor du kan udforske dens mange seværdigheder, som Frauenkirche, Neues Rathaus, St. Peter Kirken og Deutsches Museum.
4 dage / 3 nætter
fra 4.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Frankrig
Togrejse til Nice
Nice er en af de mest populære destinationer på den franske riviera, kendt for sin smukke kystlinje og solrige klima. Byen kombinerer charme, kultur og naturskønhed, hvilket gør den til et perfekt rejsemål. Promenade des Anglais byder på spektakulær udsigt over Middelhavet, mens den gamle bydel, Vieux-Nice, lokker med smalle gader, farverige markeder og hyggelige caféer.
7 dage / 6 nætter
fra 7.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Norge
Togrejse til Oslo
Oslo byder på en unik blanding af storbyliv og naturskønne omgivelser, hvor moderne arkitektur, spændende kultur og historiske seværdigheder går hånd i hånd. Besøgende bør opleve det ikoniske Operahus ved havnefronten, slentre gennem de livlige gader i det hippe Grünerløkka-kvarter og udforske den fascinerende kunst på MUNCH-museet. En tur til Oslo er ikke komplet uden et besøg i den smukke Vigelandspark, som imponerer med sine over 200 skulpturer, og en sejltur i Oslofjorden giver et helt særligt perspektiv på byen. Med alt fra vikingehistorie på Bygdøy til moderne shopping og gastronomi i centrum er Oslo en oplevelse for alle sanser.
4 dage / 3 nætter
fra 5.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Østrig
Togrejse til Salzburg
Tag med på en uforglemmelig togrejse til Salzburg, Mozarts fødeby og en af Østrigs mest stemningsfulde destinationer. Byens velbevarede gamle bydel, på UNESCOs verdensarvsliste, byder på smalle gader, hyggelige pladser og imponerende barokarkitektur. Oplev seværdigheder som Hohensalzburg-fæstningen og Mozarts fødehjem, der giver et indblik i komponistens liv.
4 dage / 3 nætter
fra 5.450,-
Inkl. Tog, og hotel med morgenmad
Norge
Togrejse til Trondheim
Trondheim er en charmerende og historisk by i hjertet af Norge, som byder på en perfekt kombination af kultur, natur og nordisk atmosfære. Byens vartegn, Nidarosdomen, er et imponerende gotisk mesterværk og et must-see for alle besøgende. Langs den idylliske Nidelven finder man farverige træhuse og hyggelige caféer, og den historiske Bakklandet-bydel indbyder til afslappede gåture gennem brostensbelagte gader. Trondheim byder også på spændende museer, livligt byliv og nem adgang til naturoplevelser – fra fjord og fjeld til kajakture og vandreture i det omkringliggende landskab. Byen forener det moderne med det autentiske og er et ideelt rejsemål for både kulturinteresserede og naturelskere.
6 dage / 5 nætter
fra 6.450,-
Inkl. Tog, nattogskupé, og hotel med morgenmad
Italien
Togrejse til Verona
Oplev Verona, en by, hvor romantik og historie går hånd i hånd. Her kan du besøge den berømte Arena di Verona, en imponerende romersk amfiteater, hvor du kan nyde operaforestillinger under åben himmel. I hjertet af byen finder du Casa di Giulietta, det historiske hus med den berømte balkon, hvor Julie angiveligt ventede på sin Romeo. Verona er ikke kun en by fyldt med romantik, men også en by præget af sin romerske arv, med smukke ruiner og historiske pladser, der vidner om byens storhedstid.
6 dage / 5 nætter
fra 6.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad

Fandt du ikke lige den destination du søgte?

Vi kan arrangere togrejsen til din drømmedestination.

Derfor er foråret perfekt til togrejser

Fra februar til maj viser Europa sig fra sin smukkeste side. Tulipanerne blomstrer i Holland, parkerne i Berlin og Wien fyldes med farver, og i Alperne kan du stadig opleve sneklædte toppe, mens dalene allerede bugner af forårslys.

Temperaturen er behagelig, og byerne er endnu ikke fyldt med sommerens trængsel. Mange destinationer har markant færre besøgende i foråret, især uden for de store ferieuger er mange destinationer roligere, hvilket giver mere plads til fordybelse og nærvær – mens efterspørgslen især stiger omkring påske og i april og maj.

For dig, der rejser med tog, betyder det, at du oplever forårets forvandling helt tæt på. Gennem vinduet ser du landskaberne skifte karakter, mens toget fører dig gennem Tyskland, Østrig, Schweiz og Italien – og nordpå mod Sverige og Norge. Der er god plads til benene, mulighed for at rejse dig og strække kroppen – og tid til fordybelse. Samtidig er toget en mere klimavenlig måde at rejse på, hvilket for mange er en ekstra fordel.

De bedste typer forårsrejser: storby, natur og rundrejser

Foråret åbner op for alle slags rejseoplevelser. Uanset om du drømmer om byliv, naturoplevelser eller flere destinationer på én rejse, giver togrejsen dig mulighed for at opleve det hele i et roligt tempo.

Storbyferie i foråret – kultur, caféer og parker

Er du til storbyliv, er en storbyferie med tog i foråret en oplagt måde at opleve Europas puls på. Du kan på en dagsrejse nå til Amsterdam i tulipansæsonen, hvor Keukenhof viser millioner af blomster i fuldt flor. Eller hvad med Paris, hvor du kan sidde med en café crème ved Seinen, eller Berlin, hvor parkerne vågner til live, og byens puls er mere afslappet end om sommeren?

Natur og aktive oplevelser – bjerge, fjorde og frisk luft

Søger du storslået natur, er Bolzano i Alperne en oplagt mulighed. Her kan du kombinere bynær charme med adgang til vandreture i bjergene. Bergen er ligeledes fantastisk i foråret, når fjordene tøs op, og naturen bliver frodiggrøn.

Læs mere om vores aktive togferier, hvis du vil kombinere afslapning med bevægelse og naturoplevelser.

Rundrejser og flere stop – oplev mere på én rejse

Drømmer du om at opleve flere destinationer på én rejse, kan en rundrejse i Norditalien være svaret. Her kan du besøge byer som Bologna og Verona – og måske tage en afstikker til Gardasøen.

Toget gør det nemt at kombinere storby, natur og gastronomi på samme rejse – uden stress og med god tid til fordybelse.

Forårsrejser for par og seniorer: komfort og ro

Hos GrønRejs ved vi, at vores gæster værdsætter komfort og en gennemtænkt rejse, hvor detaljerne er på plads. Foråret er ideelt for par og seniorer, der ønsker en afslappet, men oplevelsesrig ferie uden tidspres.

Vores seniorrejser med tog er skræddersyet til at give dig tryghed og bekvemmelighed. Vi vælger gode hoteller – ofte centralt beliggende – så du slipper for at slæbe tunge kufferter langt. Skulle der opstå ændringer undervejs, har du altid adgang til vores døgnbemandede nødtelefon.

Mange af vores gæster fortæller, at selve togrejsen bliver et af højdepunkterne – den tid, hvor man kan slappe af, tale sammen og mærke, at ferien for alvor er begyndt.

Forårsrejser med børn: plads, nærvær og nem logistik

Når du rejser med børn, betyder plads og fleksibilitet meget. På toget kan børnene bevæge sig frit, lege, tegne eller blot kigge ud ad vinduet. Især i påsken er toget en rolig og tryg måde at rejse på for hele familien.

En togferie med børn byder på oplevelser i børnehøjde – fra Prag med dets eventyrlige slot og Dresden med science-museer til Stockholm og München.

Fordi vi sammensætter hele rejsepakken, slipper I for koordinering og usikkerhed. I ved, hvornår I skal være hvor, og kan koncentrere jer om kvalitetstid sammen.

Sådan vælger du den rigtige forårsrejse

Står du og overvejer, hvilken forårsrejse der passer bedst til jer, kan disse tre spørgsmål hjælpe dig:

Vil I opleve én destination eller flere?

Vælg en storby som Rom, Wien eller Napoli. Ønsker I variation, er en rundrejse eller en skræddersyet forespørgsel oplagt.

Søger I kultur og byliv eller natur og aktive oplevelser?

Holland og de store europæiske hovedstæder som Paris, Berlin og Helsinki byder på kulturskatte og storbyens puls. Er I til natur, kig mod Alperne, Bergen eller Skotland.

Rejser I som par, med børn eller i en gruppe?

Familier har ofte brug for fleksibilitet, mens par og seniorer prioriterer ro og centrale hoteller. Vi hjælper jer med at finde det rette match.

Foråret byder ofte på mere ro uden for sommerens højsæson. Samtidig booker mange gæster deres rejse op til otte måneder i forvejen – især til populære datoer i april og maj. Derfor anbefaler vi, at du kontakter os i god tid, så vi kan sikre dig de bedste afgange, priser og hoteller.

Kort sagt

Forårsrejser med tog er for dig, der ønsker komfort, nærvær og smukke oplevelser uden stress. Med GrønRejs får du en gennemtænkt pakkerejse, hvor både rejsen og destinationen er en del af oplevelsen.

Ofte stillede spørgsmål om forårsrejser med tog

Hvornår er det bedst at rejse i foråret?

For de fleste er perioden fra marts til maj ideel til forårsrejser. Marts og april byder ofte på færre turister og god ro, mens april og maj har mere stabilt vejr og flere udendørs oplevelser. Vores rejsekonsulenter hjælper dig gerne med at vælge det tidspunkt, der passer bedst til dine ønsker og din destination.

Hvor rejser man hen i foråret med tog?

Foråret er perfekt til både storbyer og naturdestinationer. Mange vælger Holland for tulipansæsonen, Tyskland og Østrig for kultur og byliv, Italien for varme og gastronomi samt Norge og Sverige for natur og lysere dage. Vi sammensætter altid rejsen ud fra dine interesser.

Er forårsrejser billigere end sommerrejser?

Ofte ja. Uden for sommerens højsæson er der typisk bedre priser på både tog og hoteller. Særligt uden for påske og andre ferieuger kan du få meget for pengene. Samtidig er der ofte større udvalg af afgange og hoteller.

Kan man rejse med tog til Sydeuropa?

Ja. Det er muligt at rejse komfortabelt med tog til blandt andet Italien og Sydtyrol via gode europæiske togforbindelser. Vi planlægger ruterne, så skift og rejsetider passer bedst muligt, og sørger for, at hele rejsen hænger sammen.

Er forårsrejser velegnede til seniorer?

Ja, foråret er en af de mest populære rejseperioder for seniorer. Vejret er behageligt, der er færre mennesker, og tempoet er mere roligt end om sommeren. Vores seniorrejser er tilrettelagt med fokus på komfort, centralt beliggende hoteller og tryghed undervejs.

Hvad er inkluderet i jeres pakkerejser?

Vores pakkerejser inkluderer som minimum togtransport og hotelovernatninger. På udvalgte rejser indgår også aktiviteter eller oplevelser. Alle rejser er dækket af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden, og du har adgang til vores døgnbemandede nødtelefon under hele rejsen.

Hvad gør I, hvis der opstår forsinkelser undervejs?

Hvis der opstår forsinkelser, kan du ofte få hjælp direkte af togpersonalet. Derudover har du altid adgang til vores døgnbemandede nødtelefon, hvor vores rejsekonsulenter hjælper med at koordinere videre transport og eventuelle hotelændringer, så du kommer trygt videre.

Hvornår bør man booke en forårsrejse?

Mange gæster booker deres forårsrejse mellem 4 og 8 måneder før afrejse – især til populære perioder i april og maj. Ved at booke i god tid har du de bedste muligheder for at få de ønskede afgange, hoteller og priser.