Marts 2025
9 dage
Grupperejse (guide)
Fra 15.450,-
Rejsedato: 16.-24. marts 2025
Dette er en grupperejse, der er skræddersyet til jer, der vil kombinere oplevelser med de mest fantastiske bjergbaner i Schweiz i sneklædt landskab sammen med lettere vandreture i det selvsamme flotte terræn (en enkelt tur er på ca. 7 km med 300 meter op og ned, men denne kan også undlades hvis det ønskes).
Togrejsen er med dagstog til Hamburg og nattog derfra til Schweiz t/r. Rundt i Schweiz tager rejselederen jer med på flotte strækninger til de forskellige destinationer, og da der er flere skift undervejs er det en fordel med let bagage. Rejseleder kender strækningerne godt og ved hvilke tog, og pladsbilletter er ikke her nødvendigt.
Bjergbanerne byder på alskens raffinementer som forskellige tandhjul, vilde sløjfer, svimlende udsigter, panoramavogne, kort sagt alt hvad hjertet kan begære for jer, der kan lide at køre med tog. Vi starter med en række mindre baner i det vestlige Schweiz. Senere skal vi langs Glacier Express’ rute vest-øst i landet, ad Albula banen og med Bernina banen i det østlige Schweiz.
Vi kører naturligvis med nattoget fra Hamborg til Zürich frem og tilbage. Det er både bekvemt og en oplevelse i sig selv og endelig med de nye og mere komfortable togvogne fra ÖBB.
Vandreturene er ikke over 7 km og effektiv vandretid er indenfor tre timer og kan klares af alle med bentøjet i orden og nogenlunde god fysik. Vandreturene er tilrettelagt efter vinterens muligheder og hvor vi kan få varmen og med hensyn til vejret. Der er altid gode udsigter at nyde. Vi kommer de fleste dage ud at gå.
Turleder på rejsen er geograf og tidligere udstillingsudvikler Poul Kattler, som har guidet ture til Schweiz siden 2003. Poul er tillige togentusiast og vil trygt lede rejsen med en masse spændende fortællinger om natur, kultur og teknologi.
Årstiden er spændende og sneklædt. En vintertur betyder at vi er endnu mere udsatte for vejret, som det nu må være. Det betyder at vi er forberedt på koldt vejr og har godt fodtøj med, fx noget med påmonterede pigge og/eller vandrestave, så vi kan klare sne og is. Det betyder også, at vi går på vandrestier der er ryddet/trampet, så vi kan gå der. GrønRejs kan rådgive om indkøb.
togrejsen til schweizS Vinterlandskab
Togrejsen starter samlet fra Københavns Hovedbanegård, men du kan tage af sted fra den togstation nærmest dig, og går mod Hamburg gennem det danske landskab. Her skiftes til nattoget, som har afgang om aftenen. Næste morgen ankommer I til Schweiz hvor I skifter videre til dagstog fra Zürich. Den videre rejse gennem Schweiz tager jer alle ud til smukke bjergtagende udsigter.
OBS: Der er indsat nye 4-personers comfort-liggevognskupéer, som vi bruger til dele kupéer eller for 2 personer der ønsker egen kupé (deluxe-sovevogne er der desværre ganske få af).
Den billigste løsning i nattoget er en plads i liggekupéen til enten 4 eller 6 personer. Liggekupéen har borde, læselamper og gardiner, og vinduerne kan trækkes ned. Det er også muligt at rejse i en sovekupé for 1 til 2 personer. Den ene type sovekupé (ml. Tyskland og Østrig) har eget toilet, klimaanlæg og stikkontakter, den anden type sovekupé (ml. Tyskland og Schweiz) er lidt mindre i størrelse og har ikke eget toilet men har klimaanlæg og stikkontakter, og der bliver serveret basis morgenmad ombord på begge. Deluxe-udgaven af sovekupéen (ml. Tyskland og Schweiz) har eget badeværelse, bruser og toilet. Alternativt kan vi anbefale at tage en hotelovernatning ved en banegård undervejs på rejsen. Læs mere om fordelene ved dette alternativ i menuen herunder.
For ud- og hjemrejsen med nattog
Udrejse
København H – Hamburg Hbf 13:26 – 18:02
Hamburg Hbf – Basel 22:07 – 08:10
Hjemrejse
Zürich – Hamburg Hbf 20:59 – 07:54
Hamburg Hbf – København H 08:56 – 13:33
*Vi kan tilrettelægge rejsen fra din nærmeste station i Danmark
*Vi tager forbehold for ændrede togtider
Rejseoverblik
- Dag 1: Afrejse med dagstog og natog
- Dag 2: Flot tur med dagstog, ankomst i Täsch og check-in
- Dag 2-4: Oplevelser med udgangspunkt i Täsch
- Dag 4: Videre mod Göschen med en fantastisk togtur
- Dag 5-8: St. Moritz, bl.a. med den fantastiske Bernina express
- Dag 8: Check-ud, hjemrejse med nattog om aftenen
- Dag 9: Sidste del af hjemrejsen til Danmark
Rejsens indhold
På rejsen har vi et spændende program med en masse gode ture og fantastiske udsigter. Se en mere detaljeret beskrivelse af programmet dag for dag herunder:
Udrejse fra Danmark mod Schweiz
- Fælles afrejse fra Københavns Hovedbanegård (evt. rejse fra din afgangsstation, hvis du rejser fra en anden by).
- Første togstrækning: København – Hamburg Hbf
- God skiftetid i Hamburg
- Aftensmad på stationen (ikke inkl.)
- Anden togstrækning: Hamburg – Zürich, med nattog
Fantastiske udsigter frem til Täsch
- Fantastiske bjerge lige udenfor togets vinduer
- Vi skal ud og lufte benene langs Genevesøen i Montreaux
- Frokost her (ikke inkl.)
- Togstrækningerne går via Bern, Zweisimmen og Montreau-Berner Oberland-Bahn
Og videre i Rhonedalen til Visp. Med Matterhorn Gotthard Bahn (MGB) til Täsch - Hotel og check-in
- Tid til at falde på plads og pakke ud
- Vi lægger op til aftensmad på hotellet (ikke inkl.)
Udflugt omkring Zermatt
- Morgenmad på hotellet
- Afgang til charmerende Zermatt
- Ønsker man ikke vandretur kan man blive i byen og slappe af
- Vandretur: Dagens opgave er at gå fra Zermatt (1.600 meter) til Zmutt (1.900 meter) og retur. 3½ km. hver vej. Det er turens største udfordring for benene. Men ikke spor teknisk svær. Vi spiser oppe i den idylliske alpelandsby (ikke inkl.). Udsigten til Matterhorn er fantastisk,– hvis vejret tillader det. Tilbage i Zermatt kan vi slutte dagen med at nyde solnedgangen over de høje bjerge fra udsigtspunktet Sunegga 2.288 meter. Der er en bane derop. (ikke inkl.)
- Aftensmad med gruppen eller på egen hånd (ikke inkl.)
Smuk togrejse videre til Göschenen
- Morgenmad på hotellet
- Vi skal via Visp med MGB lokaltog til Andermatt og Göschenen.
- Det bliver en udflugtsdag ad Glacier Expressens rute med de skønne tog højt op til Rhone flodens udspring, gennem Furka Basistunnel til Andermatt, hvor vi skifter tog til Göschenen.
- Vi kommer således også til til at opleve Djævleslugten fra togvinduet og vi bor lige ved den klassiske Gotthard-tunnel.
- Aftensmad på hotellet (ikke inkl.)
Göschenen til St. Moritz
- Morgenmad på hotellet
- Vi fortsætter ad Glacier Express ruten:
- Som start tager vi toget over Oberalp passet til Disentis og Reichenau, og spiser frokost i toget inden vi ender i Filisur (ikke inkl.).
- Senere fra Filisur til St. Moritz på den Unesco beskyttede Albula bane.
- Vandretur til to udsigtspunkter for Landwasser viadukten. Vi skal ad lette stier hen til et udsigtspunkt, så vi kan fotografere toget hen over den enestående viadukt. Vi møder blandet skov og enge på en en veltrampet sti. Der kan være lidt mudret, for det er ikke snesikkert i kun 1.000 meters højde.
- Bagage-transfer fra togstation til hotel, og vi går en tur om den frosne sø
- Vi lægger op til aftensmad på hotellet (ikke inkl.)
St. Moritz og Albula linjen
- Morgenmad på hotellet
- Vi starter igennem den super-idylliske bjerglandsby Bergün, og her går vi en tur lidt ud af byen, før vi vender om
- Vi spiser frokost i Bergün (ikke inkl.)
- Vi tager til St. Moritz og op til Muottas Muragl, hvor vi går af panorama-gå-turen “filostofstien” og får flotte, flotte udsigter. Det er muligt at vælge at spise aftensmaden heroppe (ikke inkl.).
St. Moritz og Bernina-banen
- Morgenmad på hotellet
- Søen, Lago de Poschiavo, er en af utallige smukke bjergsøer syd for de højeste alper. Vi går langs søen på den ubeboede bred på en god sti, gennem tunneler og tæt ved den dybe sø. Lige ved Miralago banegård stopper vi for frokost med medbragt mad, fordi vi tror på at vejret gør det muligt.
- 3-retters aftensmad på hotellet (inkluderet)
Udsigt fra højderne og rejsen retur begynder
- Morgenmad på hotellet
- Vi skal starter dagen med forrygende udsigter i 3.303 meters højde med Corvatsch svævebanen.
- Fra St. Moritz med Albula banen og togskifte i Chur med IC-tog til Zürich
- Aftensmad på stationen eller i nærheden (ikke inkl.)
- Overnatning i nattoget
Hjemkomst
- Ankomst med nattog og skift til toget hjem til Danmark
- Farvel og tak for en fantastisk rejse!
Indkvartering: TÄSCH
Hotel Täscherhof ligger i Täsch nær Zermatt og tilbyder komfortabel indkvartering. Hotellet er ideelt for togrejsende nær togstationen, hvilket også giver nem adgang til Zermatt. Indretningen giver en hyggelig alpestemning samtidig med at være moderne og med en god restaurant.
- Flot og charmerende hotel
- Gode værelser
- Kort afstand til togstationen
- Morgenmad og aftensmad serveres på hotellet
Indkvartering: GÖSCHENEN
Hotel Weisses Rössli ligger i Göschenen og har panoramaudsigt over Damma-gletsjeren, restaurant, gratis wi-fi. Der serveres egnsretter i restauranten i alpestil eller på Rösslis terrasse med udsigt over gletscheren.
- Godt hotel i flotte omgivelser
- Naturskøn beliggenhed
- Kort afstand til togstationen
- Morgenmad og aftenmad serveres på hotellet
Indkvartering: St. Moritz
I St. Moritz bor I på det hyggelige og familieejede Hotel Bären, som er flot indrettet med traditionelle træk fra alpe-kulturen. Der er morgenmad inkluderet alle dage samt fælles afslutningsmiddag. Fra og til togstationen er der transfer til hotellet.
- Hyggeligt familieejet hotel
- Central beliggenhed i byen
- Bagagetransfer fra togstationen t/r
- Morgenmad og aftensmad serveres på hotellet
Det siger vores gæster
Prisinformation
Priserne herunder er prisen for én person i delt værelse og delt liggekupé i nattoget samt pris for enkeltværelsestillæg. Ønskes der egen ligge- eller sovevogn, så lad os endelig høre om dette og så kigger vi på, om vi kan imødekomme ønsket.
2 voksne
(med delt værelse)-
Interrail Pass som primærbillet på rejsen
-
Pladsbilletter på udvalgte strækninger
-
2 overnatninger i nattog
-
Delt 4-pers.-liggekupé i nattoget t/r
-
2 nætter i Täsch
-
Mad inkl. i Täsch: 2 x morgenmad
-
1 nat i Göschenen
-
Mad inkl. i Göschenen: 1 x morgenmad
-
3 nætter i St. Moritz
-
Mad inkl. i St. Moritz: 3 x morgenmad samt 1 x 3-retters aftenmåltid
-
Privat sovevognstillæg (i egen sovevogn eller egen comfort liggevogn) t/r: +800 kr. pr. person
1 voksne
(eget værelse)-
Interrail Pass som primærbillet på rejsen
-
Pladsbilletter på udvalgte strækninger
-
2 overnatninger i nattog
-
Delt 4-pers.-liggekupé i nattoget t/r
-
2 nætter i Täsch
-
Mad inkl. i Täsch: 2 x morgenmad
-
1 nat i Göschenen
-
Mad inkl. i Göschenen: 1 x morgenmad
-
3 nætter i St. Moritz
-
Mad inkl. i St. Moritz: Velkomsdrink, 3 x morgenmad samt 1 x 3-retters aftenmåltid
-
Privat sovevognstillæg (i egen sovevogn eller egen comfort liggevogn tur/retur) t/r: +2.400 kr.
Få et tilbud
Udfyld formularen med dine ønsker, så vender vi tilbage med et rejseforslag. Tjek gerne dit spam filter. Vores koncept er pakkerejser med tog og indkvartering. Togbilletter sælges ikke separat.
Vi bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig angående denne henvendelse. Vi videregiver ikke informationer til 3. part eller sender spam.