Rejsens højdepunkter
- Togrejse til Abisko med egen nattogskupé
- Udforsk Abisko nationalpark, "Europas sidste ødemark"
- Uforglemmelige aktiviteter og oplevelser
- Fantastiske vandremuligheder for alle niveauer
- Behageligt hotelophold i værelse eller egen hytte til 6 personer
Vandring, fjelde og frihed
Abisko om sommeren og det tidlige efterår, er en oplevelse ud over det sædvanlige. Her, langt mod nord i det svenske Lapland, finder du uendelige horisonter, krystalklare søer og dramatiske fjeldlandskaber badet i midnatsolens gyldne skær. Den unikke kombination af rå vildmark og lettilgængelige naturoplevelser gør Abisko til et ideelt rejsemål for vandrere, naturelskere og alle, der søger roen og storslåetheden i det nordlige Skandinavien.
Nationalparken er et af Sveriges bedste udgangspunkter for sommerens naturoplevelser. Her begynder den berømte Kungsleden – en af Europas smukkeste vandreruter – og området byder på alt fra lette dagsture til krævende fjeldvandringer med udsigt over Lapporten, Torneträsk og de sneklædte tinder i det fjerne. Og med sollys døgnet rundt i højsommeren, er der ingen grænser for, hvor meget du kan nå at opleve.











Togrejsen til Abisko
Togrejsen begynder i København, først med tog over Øresund til Malmö og dernæst gennem det smukke svenske landskab mod Stockholm. Vi sørger for, at der er god tid til at skifte til nattoget, som afgår fra Stockholm Hovedbanegård om aftenen. I indkvarteres i jeres egen nattogskupé (enten i en 3-personers sovekupé eller en 6-personers liggevognskupé).
Næste morgen kan I nyde den betagende udsigt over landskaberne på den sidste del af togrejsen. Vi tager os af alle billetter, rejseplaner og øvrige rejsedokumenter, så I kan slappe af og koncentrere jer om at nyde rejsen.
Læs mere om togene på denne rejse længere nede på siden.






Rejseoversigt
Dag 1-2: Danmark - Abisko
På den første rejsedag tager I toget over Øresund til Malmö og videre til Stockholm. I Stockholm afgår nattoget til Abisko tidligt på aftenen. I nattoget har vi sørget for jeres egen nattogskupé. Læs mere om togene på denne side.
Efter en hyggelig nat i nattoget og eventuelt en bid morgenmad i nattogets spise- eller kioskvogn, mens I nyder den magiske udsigt over vinterlandskabet, ankommer toget til Abisko om formiddagen. Hotellet ligger lige ved stationen, så det er nemt at ankomme til fods og checke-in.
Dag 2-6: Ophold i Abisko Nationalpark
Nyd opholdet på hotellet og de rolige omgivelser, der byder på betagende natur. Udforsk området på egen hånd eller deltag i spændende guidede aktiviteter og oplevelser. Kontakt os for at få information om de forskellige aktivitetsmuligheder.
Dag 6-7: Abisko - Danmark
Sent på eftermiddagen begynder hjemrejsen med nattog fra Abisko-Stockholm, i egen nattogskupé.
Efter en oplevelsesrig rejse i det svenske Lapland og en hyggelig oplevelse i egen nattogskupé, er rejsen nået til sin sidste dag. Efter et skift i Stockholm, går turen videre mod Danmark, med hjemkomst sent på eftermiddagen / tidligt på aftenen.
Tilpas og skræddersy din togrejse med GrønRejs!
Alle vores rejser kan skræddersys helt efter dine ønsker, så du får præcis den rejse, du drømmer om. Du vælger, om togrejsen skal være på 1. eller 2. klasse, om du vil besøge flere destinationer, tilføje ekstra overnatninger eller noget helt andet. Vores mål er at tilpasse rejsen perfekt efter jeres ønsker og budget, så I får den bedste oplevelse.
Tog på rejsen
Øresundstog
SJ, X 2000
SJ nattog
Indkvartering
I Abisko tilbyder STF (Svenska Turistföreningen) flere forskellige overnatningsmuligheder, såsom hotelværelser, og hytter med egen forplejning. I restauranten kan du nyde den fantastiske udsigt over søen og fjeldene, mens der serveres lækre, lokale retter fra Lapland. Kungsleden vandreruten går lige forbi STF Abisko, og hotellet tilbyder leje af diverse udstyr.
STF Turiststation
- Beliggende midt i Abisko Nationalpark
- Få minutters gang fra togstationen
- Flere muligheder med værelser og hytter
- Fantastisk restaurant med lokale retter
- Sengelinned og slutrengøring inkluderet
- Morgenmad inkluderet










Aktiviteter i Abisko
Vandretur til Trollesøen
En spændende vandretur, du aldrig vil glemme. Store naturkræfter har formet Kärkevagge med høje klipper, stenmarker og deltaformationer. Dette er et eventyrlandskab med farverige alpine blomster. Vores rute fører os gennem en smuk birkeskov med frodig bundvegetation og fortsætter op over urfjeld, der vækker minder om forhistoriske tider. Snart ankommer vi til den majestætiske dal Kärkevagge, som kunne være taget direkte ud af Ringenes Herre. Stien snor sig over eroderede klippeformationer, skabt af den seneste istid, omgivet af flora i gule, lilla, hvide, røde og grønne nuancer. Ved ankomsten til Geargejávri, bedre kendt som Trollsøen, nyder vi udsigten over søens glitrende overflade, der lyser som ild i solen. En velfortjent frokostpause venter efter den sidste opstigning. Tag en dukkert, hvis du føler dig modig, eller gå en tur og nyd stemningen, før vi følger søens afløb tilbage.
- Pris: Kr. 565 pr. voksen / 285 pr. ung (12-15 år)
- Periode: 13. Juni - 26. September
- Hvornår: Mandag, onsdag og fredag kl. 09:30-17:00
- Turen inkluderer: Guide, transport og sikkerhedsudstyr
- Medbring selv: Godt fodtøj, regntøj, madpakke og drikkevarer
- Distance: 12 km med ca. 350 meters elevation
- Aldersgrænse: 12 år
Grotteeventyr i Abisko
Kåppasjokk-hulerne udgør et af Sveriges længste grottesystemer, med snoede gange og tunneler, der strækker sig dybt ned i grundfjeldet. Tag med os på et eventyr i dette fascinerende og spændende grottenetværk. Et af Sveriges længste grottesystemer ligger skjult ved en bæk nær Abisko. Vi pakker vores udstyr og kører et par kilometer mod vest, hvorefter vi vandrer op ad bjergsiden til grotteindgangen, Kåppashåla. Ved ankomst tager vi kedeldragter, hjelme og pandelamper på, inden vi bevæger os ned under jorden. Din guide vil lede dig gennem en labyrint af smalle passager, store kamre og utrolige formationer skabt af naturens kræfter gennem tusinder af år. Når det er tid til at vende tilbage, vandrer vi ned langs Kåppasjåkka, hvor vi også vil opdage vandfald og jættegryder
- Pris: Kr. 520 pr. voksen / 260 pr. ung (12-15 år)
- Periode: 10. Juli - 28. September
- Hvornår: Torsdag og søndag kl. 09:30-14:00
- Turen inkluderer: Guide, transfer, let snack, coverall, støvler, hjelm, pandelampe og sikkerhedsudstyr
- Aldersgrænse: 12 år
Midnatssol over Nuolja
Da Abisko ligger 250 km nord for polarcirklen, oplever området arktisk dagslys fra begyndelsen af juni – det betyder, at solen ikke går ned. Tag med os på en vandretur i det nordiske alpine landskab badet i det gyldne skær fra midnatssolen. Efter en kort gåtur begynder din midnatssolsoplevelse med en tur i stolelift, der langsomt og stille fører dig opad med bjergene som panorama. Stoleliften ender ved Aurora Sky Station, og herfra – i 900 meters højde – begynder den 2 km lange vandretur mod toppen af Nuolja-bjerget, der ligger 1164 meter over havet. Undervejs holder vi nogle pauser, hvor vi nyder udsigten og lytter til guiden, der fortæller om områdets historie. På toppen fejrer vi vores præstation med en velfortjent forfriskning og snacks, og hvis vejret tillader det, kan vi nyde det hele i det smukke lys fra midnatssolen. Kort efter midnat begynder vi nedstigningen til stoleliften, som bringer os tilbage til Abisko Turiststation.
- Pris: Kr. 585 pr. voksen / 295 pr. ung (12-15 år)
- Periode: 14. Juni - 19. juli – kl. 21:30-01:30
- Turen inkluderer: Guide, billet til skilift og drikkevare og snack
- Medbring selv: Godt fodtøj, regntøj, varm sweater
- Distance: 4 km - ca. 2,5 timers vandring
- Aldersgrænse: 12 år
Det siger vores gæster
Prisinformation
Priserne er fra-priser og er baseret på et forslag til en pakkerejse, men vi kan skræddersy rejsen efter jeres ønsker, rejsedage og andre præferencer.
- Vi indregner billet-rabatter til seniorer og unge.
- Børn under 2 år rejser ofte gratis, men prisen varierer.
*Priserne er gældende pr. person, ved delt værelse (evt. enkeltværelsestillæg må tilregnes)
Periode
Sommer
Pris baseret på
7 dage / 6 nætter
Pris pr person*
fra 6.950 DKK
Barn 2-11 år
fra 2.950 DKK
Inkluderet
- Alle rejsens tog- og pladsbilletter
- 2 nætter i egen nattogskupé på nattoget
- 4 nætters ophold i Abisko i værelse eller hytte
- Morgenmad inkluderet alle dage
- Personlig rejsekonsulent
- Support før, under og efter rejsen
- 24 timers nødtelefon
- Gebyr til Rejsegarantifonden
Få et tilbud på rejsen
Udfyld formularen med dine ønsker, så vender vi tilbage med et rejseforslag. Tjek gerne dit spam filter. Vores koncept er pakkerejser med tog og indkvartering. Togbilletter sælges ikke separat.
Hvorfor rejse med os
Tilfredshed
Vi stræber efter at levere den bedste service, hvilket afspejles i vores Trustpilot score på 4,8 stjerner.
Skræddersyet og personlig rejse
Vi skræddersyr din rejse efter dine behov, så du kan realisere drømmerejsen.
Afrejse og tryghed
Tryghed før, under og efter rejsen. 24/7 nødtelefon og dækning af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven.
Bæredygtig rejser
Vælg en togrejse for et grønnere alternativ, der reducerer CO2-udledningen markant i forhold til fly.



