4,8 ud af 5 stjerner

24-timer vagt telefon

Medlem af rejsegarantifonden

Bæredygtig rejser

Togrejse til Sverige

Fjord og fjeld med Bergensbanen

Rejsens højdepunkter

Oplev Stockholm og svensk Lapland

Denne fantastiske rundrejse med tog tager jer først til Stockholm, vores naboers hyggelige hovedstad, hvor I kan nyde den historiske charme i Gamla Stan med de snørklede gader og velbevarede middelalderhuse. Nyd en klassisk svensk Fika (kaffe og kanelbullar) og tag på oplevelse i det fascinerende Vasa-museum.

Efter Stockholm går rejsen videre med nattog (egen kupé) til Luleå i svensk Lapland – den største by i området, omgivet af stille skove og endeløse snelandskaber. Vinteren her er som et ægte eventyrland, hvor alt dækkes af glitrende sne, og nattehimlen ofte oplyses af nordlysets magiske dans. Her skal du opleve hundeslædekørsel, besøge samernes rensdyr og tage på nordlysjagt i minivan med dygtige guider. Rejsen til Luleå bringer dig helt tæt på Laplands sjæl. Her smelter arktisk natur, levende traditioner og uforglemmelige vinteroplevelser sammen til en rejse, der skaber minder for livet.

Togrejsen nordpå

Togrejsen begynder i København, først med tog over Øresund til Malmö og dernæst gennem det smukke svenske landskab mod Stockholm. Efter en overnatning i den svenske hovedstad skal I sidst på dagen med nattoget til Luleå, som afgår fra Stockholm Hovedbanegård om aftenen. I får jeres egen nattogskupé (enten i en 3-personers sovekupé eller en 6-personers liggekupé).

Næste morgen kan I nyde den betagende udsigt over vinterlandskabet på den sidste del af togrejsen. Vi tager os af alle billetter, rejseplaner og øvrige rejsedokumenter, så I kan slappe af og koncentrere jer om at nyde rejsen.

Læs mere om togene på denne rejse længere nede på siden.

Rejseoversigt

På den første rejsedag tager I toget over Øresund til Malmö og videre til Stockholm, hvor I får en overnatning på et hyggeligt hotel tæt på togstationen. Der er tid til at tage på udforskning i byen og nyde de hyggelige omgivelser.

Efter en god morgenmad skal I lave check-out på hotellet men kan lade bagagen stå hos receptionen, da der stadig er god tid til nogle spændende oplevelser. I har inkluderet entrébillet til det fascinerende Vasamuseum.

Find et godt sted til en god aftensmad inden videre rejse. Nattogsafgang er enten kl.18 eller kl.22. I nattoget har vi sørget for jeres egen nattogskupé. Læs mere om togene på denne side.

Efter turen i nattoget kommer I frem til Luleå og vi har et godt og centralt hotel til jer, som kan nås på gåben. Vi har inkluderet 3 fantastiske aktiviteter til jer (hundeslædetur, rensdyrsfodring, og nordlysjagt i minivan) og hvornår de ligger kommer an på ledighed. Ønskers der at lægges flere aktiviteter til (eller evt. at bytte til noget andet), så lad os høre dette.

Tidligt på aftenen begynder hjemrejsen med nattog fra Kiruna-Stockholm, i egen nattogskupé. 

Efter en oplevelsesrig rejse i det svenske Lapland og en hyggelig oplevelse i egen nattogskupé, er rejsen nået til sin sidste dag. Efter et skift i Stockholm, går turen videre mod Danmark, med hjemkomst sent på eftermiddagen / tidligt på aftenen.

Tilpas og skræddersy din togrejse med GrønRejs!

Alle vores rejser kan skræddersys helt efter dine ønsker, så du får præcis den rejse, du drømmer om. Du vælger, om togrejsen skal være på 1. eller 2. klasse, om du vil besøge flere destinationer, tilføje ekstra overnatninger eller noget helt andet. Vores mål er at tilpasse rejsen perfekt efter jeres ønsker og budget, så I får den bedste oplevelse.

Tog på rejsen

Indkvartering

Vi samarbejder med en række dejlige hoteller af forskellige standarder – alle med en god beliggenhed. Derudover har vi mulighed for at booke lejligheder, efter vores gæsters ønsker og behov. Fortæl os gerne om jeres ønsker for indkvartering i formularen nederst på siden, så finder vi det bedste match til jeres rejse.

Inkluderede aktiviteter i Luleå (spørg ind til flere muligheder)

Mærk vinden i ansigtet, lyt til huskyernes poter, der skraber mod sneen, og hold godt fast, mens du suser gennem vinterlandskabet på en af de bedste hundeslædeture, Luleå har at byde på. At tage på hundeslædetur gennem Svensk Lapland er en unik oplevelse på mange måder. Hundene er stærke og kan trække slæden med høj fart gennem det snedækkede terræn, og sammen med den friske luft og de betagende omgivelser giver det et sug i maven, du aldrig vil glemme.

Hundeslædeturen går over frosne floder og gennem vilde skove og giver en enestående mulighed for at opleve dyreliv undervejs. Er du heldig, kan du måske få øje på rensdyr eller elg på turen. Sammen med din erfarne guide og de veltrænede, venlige Alaskan Husky-hunde får du en natur- og kvalitetsoplevelse, du sent vil glemme!

På denne tur sidder du i slæden hele vejen, mens guiden kører. Det er en hyggelig tur, og det er oplagt at tage billeder fra slæden. Hundeslædeturen afsluttes med en kaffepause.

Vil du opleve spændingen ved at jagte nordlyset i Svensk Lapland? Tag med på en af vores nordlysture i bil fra Luleå, hvor vi besøger de bedste steder at opleve Aurora Borealis. På denne tur bliver du taget væk fra alfarvej og får chancen for at opsøge et af verdens mest mystiske og betagende naturfænomener.

Eventyret starter ved dit overnatningssted i Luleå. Efter at have samlet alle gæster (maks. 8), vil din professionelle guide bruge sin erfaring kombineret med lokale vejr- og nordlysprognoser til at træffe den bedst mulige beslutning om, hvor vi skal lede efter nordlyset. I løbet af aftenen kører vi til flere lovende udsigtspunkter.

Fodr rensdyrene
En uforglemmelig vinteroplevelse i Luleå-området, hvor du kommer helt tæt på de venlige og søde rensdyr. Du kan fodre dem direkte fra hånden! Udover at tilbringe tid sammen med rensdyrene, inkluderer turen også en varm drik omkring bålet i lavvuen (samisk telt) samt muligheden for at prøve lassokast.

Samisk kultur
Hvis du gerne vil tæt på rensdyrene, fodre dem, tage billeder og lære mere om den samiske kultur, så er dette besøget for dig. I én time er fokus helt på samisk kultur og rensdyr. For den samiske kultur har rensdyret altid været af enorm betydning – både som transportmiddel og som kilde til mad, materialer til håndværk og tøj.

Det siger vores gæster

Prisinformation

Voksne & Par
Delt dobbeltværelse (pr. pers.)
Pluspris13.950 kr. Ikke-medlem: 15.500 kr.
Enkeltværelse
Pluspris17.850 kr. Ikke-medlem: 19.850 kr.

*Prisen for enkeltværelse er inkl. tillæg på 3.900 kr.

🏷️
Seniorrabat (+60 år):
Vi giver yderligere 200 kr. i rabat pr. rejsende.
Børnefamilier (Børn u. 12 år)
1 voksen + 1 barn
Total24.840 kr. Ikke-medlem: 27.600 kr.
2 voksne + 1 barn
Total39.240 kr. Ikke-medlem: 43.600 kr.
2 voksne + 2 børn
Total42.450 kr. Ikke-medlem: 47.200 kr.

Ekstra nat / nætter (tillæg pr. nat)

  • + 2.500 kr. (Dobbeltværelse)
  • + 2.000 kr. (Enkeltværelse)
  • + 3.000 kr. (Familieværelse 3-4 pers)

Inkluderet

Bestil rejsen her

Har du nogle spørgsmål, så skriv/ring endelig til os.

Udfyld formularen med dine ønsker, så vender vi tilbage med et detaljeret rejseoversigt. Tjek gerne dit spam filter. Vores koncept er pakkerejser med tog og indkvartering. Togbilletter sælges ikke separat.

Dit fulde navn
Er rejsedatoerne fleksible?
Vores rejser starter fra disse stationer men ofte kan billetten bruges helt fra din nærmeste station

Vi bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig angående denne henvendelse. Vi videregiver ikke informationer til 3. part eller sender spam.

Hvorfor rejse med os

Tilfredshed

Vi stræber efter at levere den bedste service, hvilket afspejles i vores Trustpilot score på 4,8 stjerner.

Skræddersyet og personlig rejse

Vi skræddersyr din rejse efter dine behov, så du kan realisere drømmerejsen.

Afrejse og tryghed

Tryghed før, under og efter rejsen. 24/7 nødtelefon og dækning af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven.

Bæredygtig rejser

Vælg en togrejse for et grønnere alternativ, der reducerer CO2-udledningen markant i forhold til fly.

Lignende rejser