4,8 ud af 5 stjerner

24-timer vagt telefon

Medlem af rejsegarantifonden

Bæredygtig rejser

Togrejse til Lapland i Sverige og Norge

Nordlysrejse til Lapland med guide

Rejsens højdepunkter

Tag med på vores rundrejse til Lapland med dansk rejseleder

Rejsedatoer i 2026:

d. 18. januar – 25. januar 2026 (søndag-søndag)

Rejsen er en fantastisk grupperejse med guide, hvor I tages med på en smuk togrejse nordpå til Laplands vildmark, som byder på både fabelagtig natur, fascinerende kultur og spændende historie! Rejsen går til Kiruna (Sverige) og Narvik (Norge), hvor nordlyset danser, og her er der en masse gode oplevelser i vente, som vil give minder for livet.

Kiruna er en historisk mineby beliggende midt i den smukke natur. Der er udsigt til de store vider, og i byen findes der fine butikker, restauranter og hyggelige caféer. Fra byen tager vi som gruppe bl.a. på tur til det spektakulære ishotel, og der vil ligeledes være plads til selv at tage på eventyrlige aktiviteter, eksempelvis hundeslædetur. Indkvartering på Scandic Kiruna.

Narvik er byen, hvor fjeld og fjord mødes. Byen ligger, ligesom Kiruna, nord for polarcirklen og har en utrolig spændende historie, og den omkringliggende natur er ganske enkelt bjergtagende. Narvik spillede en afgørende rolle under 2. Verdenskrig, og vi skal da bl.a. også forbi Narviks fascinerende krigsmuseum.

Togrejsen er noget helt for sig selv og er uden tvivl en af de smukkeste strækninger, man kan komme i nærheden af – det storslåede hvide landskab, op gennem fjeldene og langs fjorden ved Narvik. Oplev det hele på denne rejse med os!

Turleder på rejsen i januar er Poul Kattler, som er erfaren rejseleder og er klar til at tage jer sikkert med på dette års spændende togeventyr nordpå!

Nordlyset er ikke noget, vi bestemmer over, men vi rejser, mens der er nymåne, og vi udvælger gode steder at kigge, når prognosen for nordlys er god. Vejret skal være klart, og der skal ikke være for meget elektrisk lys i vejen. Men belønningen er også fænomenal.

Aktiviteter er inkluderet i det omfang, at det indgår i dagsprogrammet. Der er byvandringer, samer-oplevelser, ishotel, guidede museumsbesøg m.m., og der er derudover huller i programmet, hvor man kan tilkøbe aktiviteter, hvis man ønsker dette. Vi kan anbefale at tilkøbe aktiviteten “Nordlysjagt på hundeslæde” til kr. 1.350 pr. person. Vælg muligheden i formularen nederst her på siden, og spørg os evt. om mere information om aktiviteten.

Mad er inkluderet i et vist omfang. Der er morgenmad på alle hotellerne, frokost ved ankomst på hotellerne (+ en samisk inspireret frokost på friluftsmuseet) samt fælles middag første aften i Kiruna og sidste aften i Narvik.

Vintermørket er ikke helt så mørkt, som man kunne tro. Solen ses kun 3½ time lavt på himlen i januar, men snedækket gør landskabet lyst på en magisk facon i en lang skumring – selv stjernerne lyser op. Frosten kan være hård, men det er en tør kulde og typisk uden blæst, så med det rette tøj kan vi sagtens være udendørs. Men gode hoteller er vigtige som base for sådan en vinteroplevelse.

Togrejsen til Kiruna og Narvik

Togrejsen starter samlet fra Københavns Hovedbanegård og går over Øresund og gennem det svenske landskab til Stockholm. Her skiftes til nattoget, som har afgang fra Stockholm C om aftenen. Næste morgen nydes udsigten til det smukke vinterlandskab, indtil ankomst i Kiruna. Når rejsen efter nogle dage i Kiruna går videre til Narvik, krydser I polarcirklen med toget, som kører gennem det fantastiske landskab ind til Norge, og I slutter med en bjergtagende udsigt til fjelde og fjorde!

Læs mere om togene på denne rejse længere nede på siden.

Rejseoversigt

  • Fælles afrejse fra Københavns Hovedbanegård 
  • Første togstrækning: København – Stockholm med X2000 hvor det svenske landskab nydes og restaurantvognen kan benyttes
    • God skiftetid i Stockholm
    • Frit valg: Lille tur rundt i Stockholm med Poul, brug af bagageopbevaring på stationen (ikke inkluderet)
  • Anden togstrækning: Stockholm – Kiruna, med nattog (4-personers liggekupé for turdeltagere)
    • Ankomst om morgenen næste dag
  • Ankomst med nattog hvor du vågner op til det smukke sneklædte landskab i Nordsverige
  • Bus til hotel og check-in
  • Frokost på hotellet
  • Byvandring med rejseleder inkl. kaffe/te på café
  • Fælles 3-retters aftensmiddag (inkl. kaffe/te til dessert) på hotellet, ca. kl. 18:00
  • Morgenmad på hotellet
  • Afgang med lokal bus til det samiske friluftsmuseum 
  • Guidet rundvisning og mød rensdyrene, derefter en stemningsfuld 2-retters frokost
  • Oplev derefter det fantastiske ishotel
  • Bus tilbage til byen
  • Frit program herefter
  • Morgenmad på hotellet
  • Rejseleder tilbyder flot vandretur for dem som har lyst, hvis vejret tillader det
  • Alternativ mulighed for tilkøb af morgenaktivitet (sauna, spa, hundeslæde, m.fl. / ikke inkl.)
  • Guidet rundtur i LKAB-minen (verdens største jernmalmsmine) om eftermiddagen
  • Mulighed for tilkøb af aftenaktivitet (Nordlysjagt på hundeslædetur)
  • Morgenmad på hotellet
  • Check-ud og transfer til togstationen
  • Nyd udsigten på togturen: Her bevæger I jer videre nord gennem Abisko nationalpark og Riksgrænsen, hvor fjeldene rigtigt begynder at skyde majestætisk i vejret. Den sidste del af strækningen er særlig smuk, hvor I bevæger jer på fjeldskråningen og kan se Ofot-fjorden åbne sig ud mod det store hav.
  • Check-in på hotel
  • Fælles frokost på eller nær hotellet
  • Byvandring med rejseleder, inkl. kaffe/te på café
  • Frit program herefter
  • Morgenmad på hotellet
  • Besøg Narvik Krigsmuseum og hør om den fascinerende historie og Narviks afgørende betydning
  • Guidet rundvisning på Narvik bymuseun
  • Lokal bus til fjeld-liften
  • Oplev den fantastiske udsigt over Narvik by, fjordene og fjeldene, da vi tager gondolliften på til fjeldstationen 
  • Fælles 2-retters middag på restaurant (på fjeldrestaurant, hotellet eller andet sted i byen) 
  • Morgenmad på hotellet
  • Check-ud
  • Frit program frem til afgang
  • Afgang fra Narvik togstation om eftermiddagen (ca. kl. 15:00) med nattoget.
  • Ankomst med nattoget til Stockholm den efterfølgende dag
  • Skift til hurtigtoget X2000 mod København
  • Farvel og tak for en fantastisk rejse!

Tog på rejsen

Indkvartering

Nedenfor kan du folde ud og læse mere om overnatningsstederne på rejsen

Midt i Kirunas majestætiske fjeldlandskab ligger Hotel Scandic Kiruna, et sted hvor moderne komfort møder arktisk vildmark. Hotellet er bygget med naturen som inspiration, med store vinduer der lukker nordlyset ind om vinteren. Her kan du nyde bæredygtig og lokal mad, en rolig atmosfære og fantastiske udsigter. Efter en dag fuld af eventyr – hvad enten det er på, hundeslæde eller vandretur – venter en varm og indbydende oase. Scandic Kiruna er et optimalt udgangspunkt for mindeværdige oplevelser og tilbyder ægte nordsvensk gæstfrihed. Der serveres kontinental morgenmad og morgenbuffet hver dag

Hotel Scandic Kiruna

Blot 450 meter fra Narvik togstation og i byens centrum, finder man dette fine 4-stjernede hotel. Herfra er der kort gåafstand til byens seværdigheder og værelserne byder på høj komfort. Hotellets faciliteter er med et flot udseende og her er også restaurant og bar med udsigt over byen. Historien for hotellet går tilbage til tidlig 1900-tallet og var blandt andet base for tyskerne under 2. verdenskrig.

Quality Hotel Grand Royal

Det siger vores gæster

Prisinformation

Priserne herunder er prisen for én person i delt værelse og delt liggekupé i nattoget samt pris for enkeltværelsestillæg. Ønskes der egen privat nattogskupé, så vælg venligst dette som tilkøb i formularen, så kigger vi på, om vi kan imødekomme ønsket. Merprisen for en privat sovevognskupé i nattoget t/r (Kr. 2.000 ved én person // Kr. 1.600 ved to personer).

Dato

D. 18. - 25. januar 2026

Pris baseret på

8 dage / 7 nætter

Pris pr person

14.950 DKK

Enkeltværelsestillæg

+ 1.950 DKK

Inkluderet

Få et tilbud på rejsen

Udfyld formularen med dine ønsker, så vender vi tilbage med et rejseforslag. Tjek gerne dit spam filter. Vores koncept er pakkerejser med tog og indkvartering. Togbilletter sælges ikke separat.

Dit fulde navn
Mulighed for tilkøb

Vi bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig angående denne henvendelse. Vi videregiver ikke informationer til 3. part eller sender spam.

Hvorfor rejse med os

Tilfredshed

Vi stræber efter at levere den bedste service, hvilket afspejles i vores Trustpilot score på 4,8 stjerner.

Skræddersyet og personlig rejse

Vi skræddersyr din rejse efter dine behov, så du kan realisere drømmerejsen.

Afrejse og tryghed

Tryghed før, under og efter rejsen. 24/7 nødtelefon og dækning af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven.

Bæredygtig rejser

Vælg en togrejse for et grønnere alternativ, der reducerer CO2-udledningen markant i forhold til fly.

Lignende rejser

Månedens udvalgte
Sverige
Togrejse til Kiruna
Tag på eventyr i Lapland og oplev nordlyset på hundeslæde. Kiruna er en historisk mineby, der ligger midt ude i Laplands vildmark, og byder på en enestående natur og et væld af spændende aktiviteter samt hyggelige butikker, restauranter og caféer.
7 dage / 6 nætter
fra 10.950,-
Inkl. Tog, nattogskupé, hytte med morgenmad, transfer og oplevelser
Sverige
Togrejse til Abisko
Oplev “Europas sidste ødemark” med verdens bedste nordlyschancer. Abisko er en lille stationsby i Nordsverige, beliggende i det nordvestlige Lapland, ofte kaldet Europas sidste ødemark. Her finder du urørt natur og store oplevelser, og det er et af verdens bedste steder at opleve nordlys. Dette skyldes områdets beskyttelse mod skyer og regn, takket være bjergenes formationer. I Abisko kan du blandt andet dyrke skiløb, køre hundeslæde, prøve isklatring og meget mere.
7 dage / 6 nætter
fra 7.950,-
Inkl. Tog, nattogskupé, hotel med morgenmad og sauna
Hotel Fjället udsigt
Nyhed
Sverige
Togrejse til Björkliden
Björkliden er en naturskøn destination i det nordlige Sverige, perfekt for dig, der søger ro, eventyr og autentiske oplevelser året rundt. Om vinteren byder området på magiske vinteraktiviteter- og ikke mindst nordlysoplevelser, mens sommeren inviterer til vandreture, midnatsol og betagende udsigter. Med sin placering tæt på Abisko Nationalpark og den ikoniske Lapporten er Björkliden et ideelt valg for naturelskere og eventyrlystne rejsende.
7 dage / 6 nætter
fra 8.950,-
Inkl. Tog, nattogskupé, og hotel med morgenmad
Norge
Togrejse til Narvik
Tag toget til Nordnorge og udforsk Narvik’s fjorde og fjelde. Norge er verdenskendt for det spektakulære nordlys, og i Narvik er der fremragende muligheder for at opleve dette naturfænomen. Området byder på mange spændende aktiviteter, såsom skiløb, udflugter til den storslåede Lofoten-øgruppe og en tur med gondolbanen til toppen af Narvikfjeldet, hvor I kan nyde en imponerende udsigt fra 1000 meters højde. Derudover får I mulighed for at opleve den smukke Ofotbane, som snor sig op ad fjeldsiden og giver en betagende panoramaudsigt over fjordene og de majestætiske bjerge.
7 dage / 6 nætter
fra 8.450,-
Inkl. Tog, nattogskupé, og hotel med morgenmad