Rejsens højdepunkter
- Togrejse til Lapland med egen nattogskupé
- Et skønt ophold i egen hytte hos Camp Ripan
- 4-rettes nytårsmenu og tilhørende vinmenu
- 3-retters aftenmenuer og morgenmad alle andre dage
- Besøg i verdens første ishotel (transfer og entré inkl.)
- Aurora Spa med nordisk sauna-ritual under åben himmel
- Mulighed for ekstra aktiviteter som hundeslæde tur eller leje af langrendski, snesko, slæder mm. med afgang fra Camp Ripan
Oplev nytår i Lapland
Der findes få smukkere steder at tage afsked med året end Kiruna, midt i det svenske Laplands vildmark. Mens mørket ligger blåt over sneen, kan I opleve nordlyset folde sig ud over himlen – og fejre det nye år på en måde, I sent vil glemme.
I bor fire nætter på det nordisk inspirerede Camp Ripan, hvor alt er tænkt igennem: lækre aftenmenuer hver dag, et besøg i det berømte ishotel, og afslapning i Aurora Spa, mens sneen daler stille omkring jer. Selve nytårsaften venter en firerettes festmenu med tilhørende vinmenu i restauranten, hvor I skåler det nye år ind.
Det hele foregår i et roligt tempo, hvor der også er plads til jeres egne oplevelser – og hvor selve rejsen er en del af ferien. I tager toget hele vejen, med egen nattogskupé, som en grønnere måde at rejse helt herop på. Vil I hellere rejse i en anden periode i området, kan I læse mere om vores almindelige togrejse til Kiruna her.
Der er kun et begrænset antal hytter på denne særlige afgang.












Togrejsen til Kiruna
Togrejsen begynder i København, først med tog over Øresund til Malmö og dernæst gennem det smukke svenske landskab mod Stockholm. Vi sørger for god tid til at skifte til nattoget, der afgår fra Stockholm om aftenen. I indkvarteres i jeres egen nattogskupé (3-personers sovekupé eller en 6-personers liggevognskupé).
Næste morgen kan I nyde den betagende udsigt over vinterlandskabet på den sidste del af turen mod Kiruna, hvor den inkluderede transfer kører jer direkte til Camp Ripan. Vi tager os af alle billetter, rejseplaner og øvrige rejsedokumenter, så I bare kan læne jer tilbage og nyde turen. På hjemrejsen sover I jer atter gennem det svenske landskab i egen nattogskupé.
Læs mere om togene på denne rejse længere nede på siden.









Rejseoversigt
Dag 1-2: Danmark - Kiruna
Turen begynder med tog fra København over Malmö til Stockholm, hvor nattoget mod nord afgår om aftenen. I har jeres egen nattogskupé og kan falde i søvn til lyden af toget gennem vinternatten. Næste morgen ruller toget ind i Kiruna, og den inkluderede transfer kører jer til Camp Ripan, hvor der er check-in. Om aftenen venter en lækker 3-retters aftenmenu i restaurant Ripan Kitchen.
Dag 3: Ishotellet
Transfer og entré til verdens første ishotel i Jukkasjärvi er inkluderet. Oplev den funklende iskunst, hvor alt – fra senge til lamper – er skåret ud af is. Alt efter hvor meget tid man bruger i Ishotellet er der mulighed for at gå ned og udforske den lille landsby på egen hånd, fx den gamle trækirke fra 1607 eller møde de søde rensdyr i Nutti Sami Siida (indgang til Nutti Sami Siida er ikke inkluderet). Om aftenen venter en 3-retters aftenmenu på Camp Ripan.
- Hvornår: Kl. 9.30 - ca.12.30
- Turen inkluderer: Transfer, entre til ishotellet
Dag 4: Nytårsaften
En dag til jeres egne oplevelser – book eventuelt en aktivitet om formiddagen, få det booket i god tid, f.eks. en hundeslæde tur (tilkøb). Om aftenen fejres årsskiftet med en fantastisk firerettes festmenu med tilhørende vinmenu, i nordlysets ånd.
Dag 5: Aurora Spa
Start det nye år med ro: en tur i Aurora Spa med det nordiske sauna-ritual Stävan inkluderet, hvor varme og polarluft mødes under åben himmel. Mulighed for en aktivitet, leje langrend ski eller snesko (tilkøb). Om aftenen en afsluttende 3-retters aftenmenu.
Aurora Spa er skabt med naturen som inspiration. Sten, træ og vand danner fundamentet for en oplevelse, hvor varme og kulde smelter sammen med omgivelsernes rå skønhed. Det svenske Lapland er kendt for sine kontraster, og netop disse træder tydeligt frem i spaens atmosfære. Vinterkulden er ikke skjult væk, men integreret som en del af oplevelsen. Her veksles der mellem varme bade og den friske polarluft. Der er mulighed for at slappe af indendørs med udsigt til det snedækkede landskab gennem store panoramavinduer eller nyde udendørs poolens varme, mens sneen daler stille omkring. På klare aftener kan det farverige nordlys fuldende oplevelsen.
Ved Aurora Spa til din nytårsrejse får du 2 timers adgang til spaområdet. Nævn gerne for din rejsekoordinator, hvis der er et tidsrum du vil foretrække.
Dag 6-7: Kiruna - Danmark
Efter check-ud har I dagen til rådighed, inden nattoget mod Stockholm afgår om aftenen. I sover hjemad i egen nattogskupé, og efter skift i Stockholm går turen videre mod Danmark, med hjemkomst sidst på eftermiddagen / tidligt på aftenen.
Tilpas og skræddersy din nytårsrejse med GrønRejs!
Nytårspakken har fast afgang og et fast program, men I bestemmer selv rammerne: vælg om togrejsen skal være på 1. eller 2. klasse, tilføj ekstra overnatninger før eller efter, eller book aktiviteter på de fri formiddage. Fortæl os jeres ønsker, så finder vi den bedste løsning.
Tog på rejsen
Øresundstog
SJ, X 2000
SJ nattog
Indkvartering
Smukt beliggende i naturskønne omgivelser finder man det nordisk inspirerede hotel, Camp Ripan, som med sine 4 stjerner tilbyder høj komfort. Her kan man nyde hyggelige værelser i chalet-stil, indrettet med komfortable senge og moderne badeværelser. Restauranten serverer retter tilberedt med lokale nordiske ingredienser, såsom rensdyr og frisk fisk. Der er også mulighed for at få adgang til hotellets fantastiske spa-område, hvor I kan forkæle jer selv både indendørs og udendørs med de luksuriøse faciliteter.
Camp Ripan
- 4-stjernet, certificeret miljøvenligt hotel
- Fantastiske spa-faciliteter på hotellet
- Restaurant med lokale, nordiske retter
- Hytter i chalet-stil med to soveværelser
- Rolige omgivelser tæt på Kirunas natur










Tilkøb og aktiviteter
Nytårspakken indeholder allerede ishotel, Aurora Spa og alle aftenmenuer. På de fri formiddage den 31/12 og 1/1 kan I tilføje en oplevelse – de fleste starter og slutter direkte ved Camp Ripan, eller leje af langrendski, snesko, slæder mm. fra Camp Ripan. Et par af favoritterne til vinteren.
Hundeslæde gennem skoven
Denne tur er gang på gang blevet anbefalet på Tripadvisor, og vores gæster beskriver det som en uforglemmelig oplevelse. Tag med på en eventyrlig hundeslædetur gennem det magiske vinterlandskab i Lapland. Halvvejs på turen stopper vi ved en traditionel samisk tipi (lávvu), hvor der serveres varme drikke og hjemmelavet æblekage. Undervejs er der gode chancer for at møde vilde rensdyr og elge. Det er den perfekte tur for både par og familier, hvor I kan læne jer tilbage og nyde den fantastiske natur, mens den professionelle guide styrer hundeslæden. OBS: Denne aktivitet svarer til ”Nordlysjagt på hundeslæde” om aftenen.
- Pris i DKK: Kr. 1.400 pr. voksen / Kr. 700 pr. barn (3-12 år)
- Periode: 1. December – 12. april
- Hvornår: Daglig Kl. 09.30-12.00
- Antal deltagere: 2-12 personer. Større grupper efter aftale
- Turen inkluderer: Transfer, Guide, varmt vintertøj, kaffe/te m. chokolade og ‘fika’
- Anden info: Kræver nogenlunde fysik og at man kan sidde med bøjede ben.
- OBS: Denne aktivitet er den samme som ”Nordlysjagt på hundeslæde” som er om aftenen.
Nordlysjagt på hundeslæde
Tag med på et uforglemmeligt eventyr, hvor du oplever en hundeslædetur trukket af venlige Alaska-huskies – på jagt efter det magiske nordlys! Turen går gennem smukke nåle- og birkeskove og ned til den berømte “Torne älv”, som udgør den mest betagende baggrund, når nordlyset danser over himlen. Halvvejs på turen stopper vi ved en traditionel samisk tipi (lávvu), hvor der serveres varme drikke og hjemmelavet æblekage.
OBS: Denne aktivitet er den samme som ”Hundeslæde gennem skoven” som er om dagen.
- Pris i DKK: Kr. 1.500 pr. voksen / Kr. 850 pr. barn (3-12 år)
- Periode: 1. Dec – 31. Jan kl. 17.00-19.30 og 1. Feb-12. mar kl. 18.00-20.30
- Hvornår: Dagligt
- Antal deltagere: 2-12 personer
- Anden info: Børn skal være fyldt 3 år. Kræver godt helbred og at man kan sidde med bøjede ben på hundeslæden.
- Hvornår: Dagligt
- OBS: Denne aktivitet er den samme som ”Hundeslæde gennem skoven” som er om dagen.
Nordlysjagt på snescooter
Tag med på en spændende jagt efter nordlyset! Vi starter turen med snescooter direkte fra Camp Ripan og kører ud i den storslåede polarnat og de omkringliggende skove for at få et glimt af de magiske lysfænomener. Undervejs stopper vi i den stille vildmark, hvor vi nyder en traditionel svensk fika. Ønsker du at køre din egen snescooter, kan dette tilkøbes mod et ekstra gebyr, hvis du foretrækker en privat oplevelse.
- Pris i DKK: Kr. 1.450 pr. voksen / Kr. 750 pr. barn (4-12 år)
- Pris i DKK (egen snescooter): Kr. 2.224 pr. voksen
- Periode: dec – 28. feb. Kl. 17.30-20.00 og 1-31 Marts kl. 18.30-21.00
- Hvornår: Tirsdag, torsdag og lørdage
- Antal deltagere: 2-20 personer
- Turen inkluderer: Guide, varmt tøj, kaffe/te, hjemmelavet svensk ‘fika’
- Anden info: Børn i alderen 4-6 år, skal sidde i en slæde. For at køre sin egen snescooter skal man være fyldt 16 år og have et gyldigt kørekort. 2 personer pr. snescooter.
Elgsafari på hesteryg
Du bliver hentet og kørt til gården, hvor I sammen klargør hestene til jeres kommende eventyr i den vilde, laplandske natur. Vi rider gennem skovene, langt fra civilisationen – midt i elgenes naturlige habitat. Når du sidder på en hest, kommer du tættere på elgene, end du ellers ville kunne, hvilket gør oplevelsen endnu mere magisk! Vi rider på islandske heste og får mulighed for at prøve ”tölt” – den klassiske gangart for islandske heste. Efter rideturen nyder vi en hyggelig frokost på gården, før du bliver kørt tilbage.
- Pris i DKK: Kr. 2.076 pr. person (min 12 år)
- Periode: 1. December – 6 april
- Hvornår: Dagligt Kl. 09.20-14.50
- Antal deltagere: Minimum 2 personer
- Turen inkluderer: Transfer, Guide, hjelm, vintertøj, ridetur/elgsafari, frokost
- Anden info: Min. 12 år. Maks vægt 90 kg. Erfaring med ridning er ikke et krav, men sund fysik kræves.
Guided rundtur i Kiruna
Kiruna er en by i konstant udvikling på flere fronter. Jernminen, der udgør byens hjerte, løber diagonalt under byen. Det sorte guld, som engang fik Kiruna til at blomstre i den nordlige vildmark, er nu årsagen til, at dele af byens bygninger må vige pladsen for verdens største underjordiske jernmalmmine, som fortsætter med at udvide sig i dybden. Den pågående byomdannelse i Kiruna er helt unik, da den gamle bymidte forsvinder, og bygninger samt hele miljøer enten flyttes eller rives ned i takt med, at mineområdet breder sig. Den guidede tur giver dig et fascinerende indblik i, hvordan denne transformation påvirker byens identitet og fremtid.
- Pris i DKK: Kr. 700 pr. voksen / Kr. 350 pr. barn (0-12 år)
- Periode: Hele året
- Hvornår: Man-fre Kl. 10.00-13.00 og 14.00-17.00
- Antal deltagere: 2 – 8 personer
- Turen inkluderer: Guided tur i minibus, varm drik og sandwich
Oplev samernes livsstil
Nu har du chancen for at opleve den traditionelle samiske livsstil, i tæt forbindelse med naturen og de uundværlige rensdyr. Den passionerede samiske guide fører dig gennem flere samiske traditioner, som at kaste med lasso, træne og fodre renerne samt en introduktion til at køre en rensdyrslæde. Du får selv mulighed for at prøve en kort tur på slæden, enten i et race mod andre deltagere eller på en rolig tur rundt på banen. Efter slædeturen samles vi i en lávu (samisk telt), hvor vi over bålet lærer om samisk kultur, traditioner og historie. I teltet serveres autentisk samisk mad, kaldet suovas – røget rensdyrkød tilberedt over åben ild, sammen med gáhkku-brød og tyttebærsyltetøj samt kaffe. På vej tilbage kører vi langs den frosne Torne-flod, hvor landskabet virkelig kommer til sin ret.
- Pris i DKK: Kr. 2.950 pr. voksen / Kr. 1450 pr. barn (0-12 år)
- Periode: 20. november – 14. april (afholdes ikke d. 24/12)
- Hvornår: Daglig Kl. 13.00 – 17.45
- Antal deltagere: 2-16 personer
- Turen inkluderer: Transfer, samisk guide, varmt vintertøj, kort tur på rensdyrslæde, kaffe/te og traditionel samisk-sandwich
- Anden info: Aktiviteten foregår i Jukkasjärvi
Snescooter - skov & bjergtur
I det nordlige Sverige er snescooteren den primære transportmiddel til at udforske den vilde natur, hvor hverken veje eller stier findes. Denne tur starter fra Camp Ripan, efter at vi har iklædt os varmt vintertøj. Vi kører tæt på majestætiske bjerge, over frosne søer og gennem de vidtstrakte, snedækkede skove. Undervejs stopper vi for at nyde den betagende udsigt, og der er en pause, hvor vi får en let snack fra det traditionelle laplandske køkken. Efter pausen fortsætter vi til et område, hvor der er gode chancer for at få øje på vilde elge.
- Pris i DKK: Kr. 1.550 pr. voksen / Kr. 800 pr. barn (4-12 år)
- Periode: December-marts
- Hvornår: Tirs, tors og lørdage kl. 10.00-13.00
- Antal deltagere: 2-20 personer
- Turen inkluderer: Guide, varmt vintertøj, kaffe/te og hjemmebagt kage.
- Anden info: Børn mellem 4-6 år skal sidde ned på scooteren. For at køre snescooteren selv skal man være fyldt 18 og have kørekort.
Snesko-tur i vinterskoven
Et spændende eventyr for alle, hvor vi kombinerer natur og kultur. Lad os vise dig, hvordan vores arktiske skov syder af liv – både stort og småt! Vi vil følge dyrespor og guiden vil dele viden om, hvordan både dyr og planter klarer sig igennem det barske arktiske år. Lad os lege i sneen og udforske den frosne skov sammen!
- Pris i DKK: Kr. 1.050 pr. person (min. 7 år)
- Periode: November – april
- Hvornår: Man-fre Kl. 09.45-12.30
- Antal deltagere: 2 – 8 personer
- Turen inkluderer: Guide, snesko, pandelampe, varme drikke
- Anden info: Turen er Ca. 2-3 km. Medbring varmt tøj
Lav dit eget samiske håndværk
Med traditionelle materialer som træ, læder, horn og garn lærer vi at lave enkle, samisk-inspirerede håndværksgenstande. Vi hjælper dig med at skabe noget selv, som du kan tage med hjem, samtidig med at du lærer mere om det samiske folk. Lav din egen smørekniv, nøglering, flet et venskabsarmbånd eller lav noget andet, du har lyst til. Del glæden med os ved at skabe noget med dine egne hænder. Vi bruger materialer, der traditionelt anvendes i samisk håndværk såsom læder, garn, perler, træ og horn. Vores samiske guide stiller materialer til rådighed og hjælper dig i gang. Mens vi arbejder sammen, holder vi en pause med te eller kaffe og kage. Guiden fortæller om samisk håndværk, og når vi er færdige, har du en håndlavet souvenir med hjem.
- Pris i DKK: Kr. 1.100 pr. person (+3 år)
- Periode: September – april
- Hvornår: Man, tirs, onsdage 13:30-16:30
- Antal deltagere: 2 – 10 personer
- Turen inkluderer: Materialer, kaffe/te og kage
- Anden info: Der kan tilkøbes ekstra materialer, hvis du ønsker at arbejde videre med dit projekt efterfølgende
Det siger vores gæster
Prisinformation
Priserne er fra-priser og er baseret på et forslag til en pakkerejse, men vi kan skræddersy rejsen efter jeres ønsker.
- Vi indregner billet-rabatter til seniorer og unge.
- Børn under 2 år rejser ofte gratis, men prisen varierer.
*Priserne er gældende pr. person
| Periode | Pris baseret på | Pris pr person* | Barn 2-11 år | |
|---|---|---|---|---|
| Nytår (28/12–3/1) | 7 dage / 6 nætter | fra 12.950 DKK | fra 7.950 DKK | FÅ ET TILBUD |
Om nordlyset: Kiruna ligger midt i et af verdens bedste områder at opleve nordlys, og på de mørke vinternætter omkring nytår er chancerne rigtig gode. Nordlys er dog et naturfænomen – naturen bestemmer selv, hvornår det viser sig, så en egentlig garanti kan vi ikke give. Til gengæld er rammerne helt rigtige: lange, mørke nætter, klar arktisk luft og masser af tid under åben himmel.
Inkluderet
- Alle rejsens tog- og pladsbilletter
- 2 nætter i nattog i egen liggekupé (ud + hjem) - andre kupétyper kan tilkøbes
- Transfer fra stationen til hotellet t/r
- 4 nætter på Camp Ripan (4 stjerner) i egen hytte (4 pers.)
- Halvpension: morgenmad alle dage + aftenmenu hver aften
- Nytårsaften: 4-retters festmenu inkl. tilhørende vinmenu
- Besøg i ishotellet inkl. transfer og entré
- Aurora Spa inkl. sauna-ritual (Stävan)
- Personlig rejsekonsulent
- Support før, under og efter rejsen
- 24 timers nødtelefon
- Gebyr til Rejsegarantifonden
Få et tilbud på rejsen
Udfyld formularen med dine ønsker, så vender vi tilbage med et rejseforslag. Tjek gerne dit spam filter. Vores koncept er pakkerejser med tog og indkvartering. Togbilletter sælges ikke separat.
Hvorfor rejse med os
Tilfredshed
Vi stræber efter at levere den bedste service, hvilket afspejles i vores Trustpilot score på 4,8 stjerner.
Skræddersyet og personlig rejse
Vi skræddersyr din rejse efter dine behov, så du kan realisere drømmerejsen.
Afrejse og tryghed
Tryghed før, under og efter rejsen. 24/7 nødtelefon og dækning af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven.
Bæredygtig rejser
Vælg en togrejse for et grønnere alternativ, der reducerer CO2-udledningen markant i forhold til fly.



