Rejsens højdepunkter
- De bedste Norditalienske destinationer i én pakke
- Smuk togtur gennem Brennerpasset i alperne på udrejsen
- Ophold på centrale overnatningssteder
- Oplev Dolomitterne og smuk natur i Bolzano
- Kunst, kultur og gastronomi i Firenze
- Afslapning i Rapallo, med mulighed for udflugter til Cinque Terre
- Smuk togtur på hjemrejsen gennem de Schweiziske alper på Gotthard-strækningen
Oplev Norditaliens skatte: Bolzano, Firenze & Rapallo
På denne rundrejse har vi samlet tre af vores yndlingsdestinationer i Italien, som hver især byder på noget unikt. Start i det betagende alpelandskab i Bolzano, hvor alperne møder italiensk charme. Fortsæt til Firenze, Toscanas perle, som emmer af kunst, historie og kultur. Afslut med afslapning ved Liguriens smukke kyst i Rapallo, hvor idylliske havne og smukke strande venter.
Denne rundrejse giver dig mulighed for at opleve både storbyens puls og naturens ro. Lad dig betage af de italienske landskaber og livsstil, mens du opdager alt det, Italien har at byde på.








Togrejsen til Norditalien
Togrejsen til Norditalien byder på en fantastisk oplevelse med smukke alpelandskaber og flotte italienske udsigter. På udrejsen fra München til Bolzano kan du nyde den spektakulære rute gennem Brennerpasset, som er en af Europas smukkeste togstrækninger. Hjemrejsen byder på flotte udsigter gennem de schweiziske alper, hvor du følger Gotthard-linjen og passerer Lugano-søen, Gotthard-tunnelen – verdens længste jernbanetunnel – og Comosøen. Læs mere om togene på denne rejse længere nede på siden.
Hotelovernatning eller nattog
Som standard inkluderer vores længere rejser en hotelovernatning undervejs ved banegården, da vi har erfaret, at det giver den bedste rejseoplevelse, komfort og mulighed for at nyde landskaberne i dagslys.
Det er også muligt at rejse i nattog, hvis der er ledige kupéer, hvilket kan kræve fleksibilitet med rejsedatoerne. En nattogskupé er ofte dyrere end en hotelovernatning. Ønsker du nattog, kan du angive dette i formularen nederst på siden.








Rejseoversigt
Dag 1: Danmark - München
Første dag på rejsen starter med tog fra Danmark til Hamborg. Ved ankomst til Hamborg har vi sørget for god skiftetid til den næste forbindelse videre til München, hvor en blød hotelseng venter, på et godt hotel, beliggende tæt på banegården.
Dag 2: München - Bolzano
Efter morgenmaden på hotellet i München begynder rejsen med den første store togoplevelse: den imponerende strækning gennem Brennerpasset i Alperne. Toget kører direkte fra München til Bolzano, hvilket gør rejsen både nem og bekvem. Du ankommer tidligt på eftermiddagen, og efter check-in på hotellet er der stadig god tid til at udforske Bolzano på ankomstdagen.
Dag 2-4: Ophold i Bolzano
Nu er det tid til at udforske højdepunkterne i Bolzano og omegn. Besøg f.eks. den fine katedral, eller læg vejen forbi det arkæologiske museum, hvor den berømte mumie “Øtzi” er udstillet. Der er også fantastiske muligheder for vandring direkte fra Bolzano – eller at tage en tur op i kabelbanen, der tager dig op til Renon Plateau, hvorfra du kan nyde en fantastisk udsigt.
Fra Bolzano kan du også tage på dagstur til de verdenskendte Dolomitter, som ligger et par timers kørsel væk.
Dag 4: Bolzano - Firenze
Efter opholdet i Bolzano går turen videre gennem det italienske landskab med et direkte tog til Firenze.
Dag 4-6: Ophold i Firenze
Det er blevet tid til at nyde dit ophold i den toskanske hovedstad. Vi har sørget for, at der venter et godt hotelværelse til dig centralt i byen, hvorfra du kan udforske Firenzes mange seværdigheder og kulturoplevelser.
Dag 6: Firenze - Rapallo
Tidligt på aftenen går rundrejsen videre med direkte tog fra Firenze til Rapallo, hvor du ankommer et par timer senere. Vi har sørget for et hyggeligt overnatningssted, tæt på banegården i Rapallo.
Dag 6-9: Ophold i Rapallo
Nu venter et skønt ophold i Rapallo ved den maleriske Liguriske kyst, hvor du kan vælge at slappe af på stranden, udforske de mange kulturelle seværdigheder eller tage på en udflugt til det verdenskendte Cinque Terre, som nemt nås med tog. Faktisk ligger de fem kendte byer i området som perler på en snor, alle tilgængelige via den samme togforbindelse, hvilket gør området nemt at opleve.
Dag 9: Rapallo - Frankfurt
Det er tid til at begynde hjemrejsen, og på vejen venter der smukke oplevelser i toget. Den første strækning går gennem de betagende italienske landskaber fra Rapallo til Milano, hvor der er god tid til at skifte tog.
Fra Milano fortsætter rejsen gennem de schweiziske alper langs den ikoniske Gotthard-linje. Tidligt samme aften ankommer toget til Frankfurt, hvor vi har sørget for et hotel tæt på banegården.
Dag 10: Frankfurt - Danmark
På rundrejsens sidste dag, er der kun en kort rejsedag tilbage fra Frankfurt. Efter morgenmad på hotellet går toget til Hamburg, hvor der kun er et sidste skift inden toget triller ind i Danmark hen ad eftermiddagen.
Tilpas og skræddersy din togrejse med GrønRejs!
Alle vores rejser kan skræddersys helt efter dine ønsker, så du får præcis den rejse, du drømmer om. Du vælger, om togrejsen skal være på 1. eller 2. klasse, om du vil besøge flere destinationer, tilføje ekstra overnatninger eller noget helt andet. Vores mål er at tilpasse rejsen perfekt efter jeres ønsker og budget, så I får den bedste oplevelse.
Tog på rejsen
DSB, EuroCity (EC)
DB, InterCity Express (ICE)
Railjet (RJ, RJX)
DB, EuroCity-Express (ECE)
Trenitalia, Frecciarossa (FR)
Indkvartering
Vi samarbejder med en række dejlige hoteller af forskellige standarder – alle med en god beliggenhed. Derudover har vi mulighed for at booke lejligheder, efter vores gæsters ønsker og behov. Fortæl os gerne om jeres ønsker for indkvartering i formularen nederst på siden, så finder vi det bedste match til jeres rejse.
- Flere forskellige typer indkvartering
- God og central beliggenhed i byen
- Kort afstand til byens togstation
- Gå-afstand til flere seværdigheder






Det siger vores gæster
Prisinformation
Priserne er fra-priser og er baseret på et forslag til en pakkerejse, men vi kan skræddersy rejsen efter jeres ønsker, rejsedage og andre præferencer.
- Vi indregner billet-rabatter til seniorer og unge.
- Børn under 2 år rejser ofte gratis, men prisen varierer.
*Priserne er gældende pr. person, ved delt værelse (evt. enkeltværelsestillæg må tilregnes)
Periode
Hele året
Pris baseret på
10 dage / 9 nætter
Pris pr person*
fra 11.950 DKK
Barn 2-11 år
fra 8.450 DKK
Inkluderet
- Alle rejsens tog- og pladsbilletter
- 1 nat på hotel i München ved banegården på udrejsen
- 2 nætters ophold i Bolzano
- 2 nætters ophold i Firenze
- 3 nætters ophold i Rapallo
- 1 nat på hotel i Frankfurt ved banegården på hjemrejsen
- Morgenmad inkl. alle dage
- Personlig rejsekonsulent
- Support før, under og efter rejsen
- 24 timers nødtelefon
- Gebyr til Rejsegarantifonden
Få et tilbud på rejsen
Udfyld formularen med dine ønsker, så vender vi tilbage med et rejseforslag. Tjek gerne dit spam filter. Vores koncept er pakkerejser med tog og indkvartering. Togbilletter sælges ikke separat.
Hvorfor rejse med os
Tilfredshed
Vi stræber efter at levere den bedste service, hvilket afspejles i vores Trustpilot score på 4,8 stjerner.
Skræddersyet og personlig rejse
Vi skræddersyr din rejse efter dine behov, så du kan realisere drømmerejsen.
Afrejse og tryghed
Tryghed før, under og efter rejsen. 24/7 nødtelefon og dækning af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven.
Bæredygtig rejser
Vælg en togrejse for et grønnere alternativ, der reducerer CO2-udledningen markant i forhold til fly.



