4,8 ud af 5 stjerner

24-timer vagt telefon

Medlem af rejsegarantifonden

Bæredygtig rejser

Mød teamet bag GrønRejs

Mød vores team

Medarbejderbillede af Jakob

Jakob Skov

Grundlægger og Adm. Direktør

Jakob står bag GrønRejs og idéen om, at det skal være let og inspirerende at udforske Europa med tog. Når han ikke planlægger nye rejseoplevelser eller holder styr på alle detaljer i GrønRejs, forsøger han at balancere sine mange interesser og projekter, såsom at passe sine løbeænder og dyrke grøntsager – og derudover elsker han kvalitetstid med familien.

Jakob har en forkærlighed for de lidt mere primitive og nostalgiske togrejser – som dengang han bumlede tværs gennem Korsika på sin første interrail efter gymnasiet. Og hvis han kunne tage en kendt med på togrejse, ville det være eventyreren Rane Willerslev, “for hvem bedre til at dele historier, mens landskabet glider forbi?

Jakobs ultimative togsnack? Berlinere – de billige fra Netto med hindbærmarmelade, selvfølgelig! 

Medarbejderbillede af Lau

Lau Holmelin

Grundlægger og Direktør

Lau står bag idéen og visionen om GrønRejs. Og når han ikke planlægger spændende grupperejser og holder styr på forretningen, finder han ro i naturen, på vandre- og skiture – og nyder tiden med sin lille datter, som han glæder sig til at introducere for verden.

Hvis Lau kunne teleportere sig til én togstation lige nu ville det være Myrdal i Norge. En lille perle midt i fjeldene med hyggelig café og vandreruter lige udenfor døren.

Hans bedste tip til en hyggelig togtur er den gode svenske fika-klassisker: En kanelbullar og kaffe – og læne sig tilbage og nyde udsigten!
Som en lille bonusinfo kan Lau afsløre, at han har været professionel bankovært!

 

Medarbejderbillede af Andreas

Andreas Rasmussen

Daglig leder og medejer

Andreas har været en del af GrønRejs helt fra selskabets spæde start og er vores erfarne rejsekoordinator. 

Når han ikke hjælper gæster ud på oplevelsesrige togrejser, finder han glæde i trailløb, kreativitet i sit lille værksted – og ikke mindst restaurering af gamle japanske knive, altid med musikken som selskab.

Hans bedste trick til en hyggelig togtur er enkel: Medbring en nakkepude og en termokop til at holde kaffen varm. Og hvis han fik mulighed for selv at designe et tog skulle det naturligvis være med en kaffebistrovogn med ekstra god kaffe, som den kaffeelsker han er.

 

Medarbejderbillede af André

André Andersen

Rejsekoordinator

André er rejsekoordinator og har været med fra GrønRejs’ spæde begyndelse.
Ved siden af arbejdet studerer han fotografi i Göteborg – så hvis der er én togstrækning han har HELT styr på, så er det den mellem København og Göteborg.

Derudover nyder André naturen, god mad, træner jiu jitsu – og brygger en drøngod hjemmelavet kombucha.

Det bedste ved at rejse med tog ifølge André? “Der er noget særligt ved bare at sidde i toget, se landskabet skifte og lade tankerne vandre. Togrejsen giver en ro, hvor man kan være fuldt til stede og nyde øjeblikket. Det er slow travel i sin reneste form – noget vi alt for sjældent oplever i en hverdag, der går alt for stærkt.”

Medarbejderbillede Rasmus

Rasmus Ravn

Rejsekoordinator

Rasmus er vores rejsekoordinator og ekspert i kringlede rundrejser, hvor mange togstrækninger skal gå op i en højere enhed – og alligevel formår han at holde styr på alle detaljer.

Når han ikke planlægger rejser, spiller han bas i et band –  og hvis han kunne invitere en kendt gæst med ombord på en togrejse skulle det være Blaze Foley – bare for at høre ham synge “Clay Pigeons” undervejs.

Ramus’ bedste trick til en togtur er: “Medbring så mange snacks, at du skammer dig.” Hans egen yndlings togsnack er (lidt ironisk) Bilar.

Medarbejderbillede af Melissa

Melissa Møller

Rejsekoordinator & ansvarlig for sociale medier

Melissa er vores rejsekoordinator og personen bag GrønRejs sociale medier.
Når hun ikke planlægger togrejser er hun ofte selv på farten i sin minicamper, på vej til at bestige et bjerg eller at finde i saunaen efter en reformertræning.

Hvis hun var et tog, ville hun være Snälltåget: lidt gammel sjæl, hyggeligt og uden for meget fart på.
Hun drømmer om en togtur til Bodø i Norge for at kunne besøge de magiske Lofoten-øer igen og hendes bedste tip til togrejsen? “Aldrig tag afsted på togtur uden et par hjemmesko, et tæppe og M&M’s med peanuts“.

Thomas Vilhelmsen

Ansvarlig for Erhvervs- & Studierejser

Thomas er vores rejsekoordinator og den primære kontaktperson, når der skal arrangeres studierejser eller togrejser for virksomheder og foreninger.
Når han ikke planlægger togrejser, er han ofte at finde til koncerter, på festival eller med den nyeste podcastserie i ørene.
Hvis han var et tog, ville han være et DSB-tog på en vintermorgen: Lidt svær at få op i omdrejninger, hvis det er koldt, mørkt og han ikke har fået fyldt brændstof (kaffe) på tanken – og derefter stabil, rolig og klar til at køre langt.

Som en lille bonusinfo kan han afsløre, at han har startet et spillested i en gammel DSB-bygning i sin barndomsby.


Medarbejderbillede af Marie

Marie

Rejsekoordinator

Marie er rejsekoordinator hos GrønRejs – og den type, der ser verden som én stor kulturel legeplads. Når hun ikke hjælper andre med at komme ud på eventyr, finder hun stor glæde i festivaler, koncerter og alt det magiske, der opstår, når fællesskaber og begejstring samler mennesker på tværs.
Hvis der er én togrejse, der matcher Maries personlighed, er det Interrail-klassikeren. Marie er nysgerrig og elsker at forbinde oplevelser på nye måder – helst med 40 % planlægning og 60 % improvisation. Det efterlader nemlig plads til de uventede møder og spontane beslutninger.

Hvis hun kunne teleportere sig til en station lige nu, ville det blive Hamburg Hauptbahnhof: en by med kultur, vand, markeder, mad – og ikke mindst en port til resten af Europa.

Medarbejderbillede af Julie

Julie Christensen

Rejsekoordinator

Julie er rejsekoordinator hos GrønRejs og lidt af en ægte tognørd. Når hun ikke hjælper andre af sted ud i verden med tog, finder man hende ofte på løbe- eller gåture i skoven, til dans eller i gang med at planlægge sin næste rejse.

Hvis hun kunne tage en kendt med på togtur, ville det stå mellem Theresa Scavenius – for en klog snak om klimapolitik og grøn omstilling – eller Rasmus Bruun, fordi han med garanti ville gøre turen ekstra festlig.

Skulle hun selv designe et tog, ville det naturligvis have en spa-afdeling med jacuzzi og panoramaudsigt – og en espressomaskine, selvfølgelig.

Medarbejderbillede af Tobias

Tobias Pedersen

Rejsekoordinator

Tobias er vores rejsekoordinator, og han kører bedst på kaffe sort som kul – lidt ligesom et gammelt veterantog. Han elsker det rolige tempo på togrejser, hvor man kan sætte sig godt til rette og bare slappe af, indtil man er fremme.

Når han ikke planlægger togrejser, drømmer han om at have David Attenborough med på tur, bare for at høre ham beskrive landskabet udenfor vinduet.
Hvis han selv kunne designe et tog, ville det have kupéer med massagestole. Og den perfekte snack på skinner? “En god romkugle, selvfølgelig“.