TOP 5 I VERONA

Romeo og Julies by, middelalderlig charme og antikke ruiner i det nordøstlige Italien

I Verona er det muligt at mærke en stemning uden lige med byvandring gennem det historiske centrum, opera og koncertoplevelser i det historiske Arena di Verona, eller med et besøg til Casa di Giulia, der er som taget ud af Shakespeare.

Der har altid været noget ved Verona. Med dets placering som indgangen mellem det nordlige og sydlige Italien har byen været betydningsfuld lige siden romertiden. Det kan i høj grad også ses på de mange romerske ruiner, der sætter sit præg på bybilledet og tilfører en vis charme og elegance til den ellers travle moderne industriby.

De 5 ting du bør opleve i Verona

Casa di Giulia eller Casa di Giulietta, som det også kaldes, er et elegant 5-etagers hus beliggende på Via Cappello, 23. Huset har været berømt siden William Shakespeare udødelige gjorde det som kulissen for det, der er blevet kaldt den største kærlighedshistorie. Det er her, Julie står og venter på sin Romeo, og man kan derfor også se den balkon, der beskrives i stykket.

Piazza delle Erbe er hjemsted i Verona for et overdådigt frugt- og grøntmarked. Pladsen er i dag samlingspunkt for turister og lokale handlende, men var allerede i romertiden befærdet som forum og samlingsplads for den økonomiske og politiske magt i byen. Pladsen, der er flankeret af utroligt smukke freskoer og renæssance bygninger, bærer præg af skiftende stilarter og epoker. Fra enden af pladsen kan man se det smukke palads Palazzo Maffei, der er opført i 1688 og bærer et smukt dekoreret tag med seks statuer af Jupiter, Herkules, Merkur, Venus, Minerva og Apollo.

Basilica di San Zeno er måske Veronas smukkeste kirke. Dens tunge bronzedøre skildrer 48 billeder scener fra biblen og kirkens lidt ukendte skytshelgen skt. Zenos liv. Kirken, der er opført i den lidt mere tunge romanske byggestil, har et bemærkelsesværdigt indre med rødt marmorbelagt gulv og en særpræget farverig statue af skt. Zeno i rødt marmor.

Arena di Verona – den romerske arena har siden 1913 været hjemsted for årlige sommeroperaer i byen der også kaldes operaernes by. Her finder man en helt fantastisk form for akustik. Arenaen er i dag verdens største operateater med plads til op imod 20.000 gæster fordelt udover de ældgamle sten. Har man mulighed for det, kan det derfor godt anbefales at opleve en forestilling her og opleve den autentisk stemning, som den gamle arena skaber.

Piazza Brà pladsen omgiver Arena di Verona og kan på en varm sommeraften med opera og picnic skabe den rette stemning af folkeliv. Det er her, man oftest vil kunne finde lokale i snak med hinanden eller hen på aften se dem nyde en capuccino i skyggen af den mægtige arena.

Spis i centrum af Verona
På Corso Cavour 39 C i Verona finder man Osteria Il Ciottolo, som i mange menneskers øjne er en garanti for ægte, lækker italiensk mad. Stedet byder på udendørsservering i charmerende omgivelser af det gamle centrum, ikke langt fra den gamle borg Castel Vecchio. Stedet er velbesøgt af lokale såvel som turister og kan helt klart anbefales som afslutning på en oplevelsesrig dag.

Klik her og bestil din pakkerejse allerede i dag, eller find inspiration til andre destinationer i Europa eller Skandinavien.