Italiensk bjerg-charme i Bolzano

Den italienske by Bolzano ligger i 265 meters højde omgivet af høje bjerge ved samlingspunktet for floderne Isarco, Talvera og Adige. Bolzano hørte oprindeligt under Østrig indtil afslutningen på 1. verdenskrig, hvor den overgik Italien. Derfor byder byen på en blandet charmerende atmosfære, som man ikke finder mange andre steder i verden. 

Er man til vandring, flot natur og bjerge, så er det helt klart værd at planlægge en tur til Bolzano-området. Bolzano var oprindeligt en del af Trentino-Sydtyrol i Østrig, men blev en del af Italien kort efter 1. verdenskrig. Dette har medført en motiveret indvandring af italienere til egnen, og byen bærer derfor i dag et særligt præg af italiensk alpestemning med et islæt af tysk urokkelighed.

Bolzanos stenalderkendis 
I selve byen er det muligt at opsøge gode restauranter, cafeer og spændende lokale butikker på hovedgaden Via dei Portici. Fortsætter man videre, bliver gaden til Via del Museo, hvor man på det arkæologiske museum har mulighed for at besøge et af de mest velbevaret stenaldermennesker Ötzi, som lokale vandrere fandt i en gletsjersprække tilbage i 1991.
Det anslås, at Ötzi har ligget 5.300 år i is gletsjeren, hvilket gør ham til det ældste kendte mordoffer.

Bolzanos fascistisk byggeboom
Fortsætter man videre fra museet, er det muligt at bevæge sig fra den gamle bydel til den nyere del af Bolzano. Kendetegnet ved denne del af byen er, at den er opført under fascismen, hvilket byggestilen også afspejler. Under fascisterne var det hovedsageligt boliger, som den fascistiske regering opførte for at kunne lokke tilflyttere fra Syditalien til byen og på den måde at øge det italiensktalende befolkningstal.

Panorama udsigt fra kabelbanen
Fra byen er det muligt at komme videre op i terrænet med byens kabelbane op til bjergene. Turen mod toppen og udsigten er en oplevelse i sig selv, inden man når første stop Soprabolzano, hvorfra det er muligt at tage på udflugt videre ud i landskabet. Har man lyst er det muligt at køre videre mod landsbyen Collalbo med et charmerende lilleputtog det sidste stykke, inden toppens udsigt endelig kan nås til fods.

Longomoso´s naturskabte pyramider
Ved bjerget Renon lidt nord for Bolzano er det muligt at se, hvordan naturens kræfter gennem flere tusinder af år har formet bjerglandskabet til, hvad det er i dag. Særligt ved byen Longomoso er det jordpyramiderne, der kendetegner området.

Når man første gang ser jordpyramiderne, er det svært at begribe, hvordan naturen har kunnet forme disse spidse høje. Forklaringen skal findes i de store morænebakker, der gennem tiden er blevet eroderet af regn og blæst, hvilket siden har blotlagt de uhyre sten og klipper, jorden gemte på. Siden har stenen dannet et skærmende tag over det, der er blevet til jordpyramiderne og som i høj grad kan anbefales som udflugtsmål.

Mad med afsæt i lokale traditioner
Man vil aldrig komme til at mangle steder at spise i Bolzano. Byen bugner med restauranter, der serverer lokalt og internationalt inspireret mad. Ønsker man en restaurant med særlig hyggelig stemning, kan man dreje af på Via Portici til Via Argentieri 16 entrata anche da Via Portici, 51. Her bærer maden både præg af det italienske såvel som det tysk/østrigske køkken.
Madens tema er forankret i hjemmelavet mad af lokale råvarer, og stedet kan bedst beskrives som typisk sydtyrolsk indrettet. Der er ofte bugnende fyldt med mennesker, hvilket med få undtagelser er en god indikator for lækker mad af høj kvalitet.

En smuttur til Venedig
Bolzanos placering i højderne er ikke mere afsondret, end at byen stadigvæk er indenfor en rimelig afstand af det meste. Hvis man derfor har lyst til et lille afstikker til en af de større byer i Norditalien, kan det helt klart anbefales at tage toget til Venedig, som kan nås indenfor en rejsetid på 20-30 minutter med tog.

Er du allerede nu klar til at tage med toget til Bolzano, så kan du læs mere om pakkerejsen → her.