Juni 2025
8 dage
Grupperejse (guide)
Fra 13.650,-
Norske Højland med privat vandreguide
Flere datoer i juni 2025
- 7.-14. juni
- 14.-21. juni
- 21.-28 juni
Tag med på denne eventyrlige vandrerejse med privat vandreguide gennem Norges historie og kultur på vandreture gennem de legendariske Dovre-bjerge. På rejsen vandrer vandre vi via stier og uden bagage. Denne bliver fragtet fra sted til sted. I løbet af vandrerejsen overnatter vi i autentiske fjeldhytter, laver mad over bål og nyder naturens stilhed og det simple liv. Du kommer til at opleve ”Norges sjæl” på vandreture gennem det imponerende højlande og få en oplevelse du med sikkerhed vil mindes resten af livet. Turen starter og slutter med en overnatning på et godt hotel i Oslo tæt ved stationen.
Rejsen: Dette er en unik mulighed for at udforske den storslåede norske natur med en privat guide, der vil tage hånd om det hele under rejsen i og omkring Dovrefjeldet. Rejsen starter i København og fortsætter til Oslo, hvor du vil blive indlogeret på et dejligt hotel. Dagen efter kommer I på en smuk togrejse til Hjerkinn. Her vil I blive mødt af jeres vandreguide, Jens-Pavia, der vil følge jer de næste 6 dage, før rejsen går hjemad igen.
Oslo: På ud-og hjemrejsen får vi en overnatning i Oslo på et godt og centralt hotel tæt på togstationen. Det er muligt at tilkøbe ekstra nætter i Oslo, hvis man vil have mere tid til at opleve byen.
Dovrefjeldet: Dovrefjeldet, kongernes bjerg, er en smuk bjergkæde i Norge og et sted, der har været et pilgrimsmål for dem, der søger helbredelse eller lindring. Det er hjemsted for den ikoniske arktiske moskusokse og byder på spektakulære vandrestier og enestående naturoplevelser.
Turleder/vandreguide: På denne rejse vil I blive ledsaget af den erfarne og dygtige fjeld-vandreguide Jens-Pavia. Gennem mange år har Jens-Pavia arrangeret forskellige friluftsture og kender de norske fjelde som sin egen baghave. Ydermere er Jens-Pavia bosat i Norge, og af denne årsag vil I først møde ham ved jeres ankomst til Hjerkinn på andendagen.
Overnatning: På rejsen vil I blive indkvarteret i lokale hyggelige fjeldhytter/fjeldstuer langt væk fra byens stress og støj. I vil bl.a. overnatte to nætter i Hjerkinn Fjellstue og senere på rejsen i privat fjeldhytte
Mad: Morgenmad er inkluderet alle dage samt frokost på alle dagsturene under vandreturen. Der er gode muligheder for indkøb af madvare til aftensmad i det lokale ”supermarked”. OBS: Det er muligt at tilkøbe fulpension til alle dage på vandreturen – tag venligst kontakt til os for at høre om denne mulighed.
Vandreruten: Denne tur er ikke en krævende vandretur og tiltænkt alle som har lyst til at vandre. I færdes på stierne som for nogen kan forekomme udfordrende. Pålidelige vandresko er et must og brug af vandrestave kan anbefales, hvis man er vant til dette. De daglige vandreture ligger på ca. 6 – 11 km.
Sikkerhed i fjeldet: Vores vandreguide, Jens-Pavia, har stor erfaring med at guide og håndtere større grupper. Når I begiver jer rundt i fjeldet, har Jens-Pavia naturligvis mulighed for satellitkommunikation med, i form af en “InReach” hvis uheldet skulle være ude.
Vejret kan være skiftende, så sørg for også at have varmt tøj med (mere info følger for deltagerne).
Togrejsen mod det smukke Norske Højfjeld
Togrejsen starter i København og fortsætter mod Göteborg, hvor der er indlagt god skiftetid og I har mulighed for at købe lidt mad og nyde en kop kaffe, inden rejsen fortsætter til Oslo Hovedbanegård, hvor I ankommer om eftermiddagen. Under togrejsen kan I læne jer tilbage, nyde den smukke natur og lade tankerne flyve hen imod de store eventyr, der venter jer. Efter en god nats søvn fortsætter rejsen det sidste stykke med Dovrebanen frem til Hjerkinn station, hvor I vil blive mødt af jeres vandreguide, Jens-Pavia. Herfra forsættes rejsen til fods frem til Hjerkinn fjeldstue, hvor der vil være mulighed for at købe en god aftensmad.
Tiderne kan ændre sig frem mod rejsen (vi vil gøre opmærksom på dette)
Dag 1
København H – Göteborg 07:30 – 11:20
Göteborg – Oslo S 12:15 – 15:47
- 1 overnatning på centralt hotel i Oslo
Dag 2
Dag 7
Kongsvoll Station – Oslo S 10:28 – 15:48
- 1 overnatning på centralt hotel i Oslo
Dag 8
Oslo S – Göteborg 08:14 – 11:45
Göteborg – København H 12:40 – 16:29
*Hovedbilletten er et Interrail Pass, som kan bruges fra din station i DK
*Vi tager forbehold for ændrede togtider
Rejseoverblik
- Dag 1: Afrejse med dagstog til Oslo
- Dag 2: Videre rejse til Hjerkinn, hvor I bliver mødt af jeres vandreguide Jens-Pavia
- Dag 3-7: Vandring og kulturelle oplevelser i det norske højfjeld
- Dag 7: Rejse til Oslo
- Dag 8: Hjemrejse til Danmark
Rejsens indhold
Afrejse fra Københavns Hovedbanegård
Afrejse fra Københavns Hovedbanegård. Første togstrækning: København – Göteborg hvor det svenske landskab nydes og eventyret begynder. God skiftetid i Göteborg hvorefter at rejsen forsætter til Oslo. Tid på egen hånd og mulighed for at nyde Oslo.
Efter en smuk togrejse bliver I modtaget af jeres guide ved den smukke stationsbygning i Hjerkinn på Dovrebanens højeste punkt, godt 1.000 meter over havets overflade. Jeres bagage bliver hentet af overnatningsstedet Hjerkinn Fjellstue, hvorefter I med jeres guide først går informationsstien ved Hjerkinn Villreinsenter, som viser en del omkring de ældre kulturelementer der findes her i det norske højfjeld. Derefter går vi til den prisbelønnede arkitektbygning, Snøhetta Viewpoint, som er bygget på toppen af Tverfjellet med fantastisk udsigt til det ikoniske fjeld Snøhetta. Vi går derfra til det smukt beliggende Hjerkinn Fjellstue, hvor der er mulighed for at købe aftensmad. Vandreturen er på 9 km.
Efter en nat på idylliske og historiske Hjerkinn Fjellstue er der en gåtur på 1,8 km på egen hånd til Frich´s Hjerkinnhus, nær informationsstien ved Hjerkinn Villreinsenter, hvor I var i går. Her bliver I hentet jeres guide på dagens moskusoksesafari. Der bliver kørt til udgangspunktet, hvorfra safarien foregår til fods. Safarien er normalt 5-6 timer og der vandres 7-15 km, afhængig af gruppen og ikke mindst hvor moskusokserne befinder sig. Efter safarien er der transport tilbage til Frich´s Hjerkinnhus. Gåtur på egen hånd tilbage til Hjerkinn Fjellstue. Der er mulighed for at købe aftensmad på overnatningsstedets restaurant.
Efter dagens morgenmad er der bus fra hovedvejen til Folldal kl. 10.30. I bedes være klar med jeres bagage nær vejen på dette tidspunkt. Jeres guide vi komme til Folldal Fjellstue kort før afgang og følge med jer i bussen til den lille fjeldbygd Folldal, hvor I vil blive indlogeret på jeres overnatningssted. Der bliver en kort vandring til udsigtspunktet Kampherhaugen, hvorfra der er storslået udsigt over dalen og Rondanefjeldene med de 3 toppe over 2.000 meter over havet. Vandreturen er ca. 5 km. Overnatning i hytter med køkken og køleskab. Der er sørget for madvarer til jeres morgenmad, som vil være I hytterne. Frokost sørger guiden for at have med til hver dags vandretur. I Folldal er der mulighed for at handle og lave aftensmad selv, eller at få aftensmad på minemuseet, Folldal Gruvers restaurant.
Efter I har nydt morgenmaden i jeres hytter, vil guiden komme forbi kl. 10.00, hvorefter vi tager en fælles køretur til starten af dagens vandring. I sæterdalen Grimsdalen skal vi gennem fyrreskoven og krydser elven på den lille bro ved det smukke vandfald Fallfossen. Her bliver elven Grimsa klemt inde i en smal kløft. På disse steder lagde man traditionelt simple broer, da der her var kortest distance over elven. Vi fortsætter ad skovstier gennem den stemningsfulde fyrreskov og krydser over ved den gamle Grimsa bro fra 1870, som var lagt ved den gamle hovedfærdselsåre, da al transport gik til fods eller med hest. Transport tilbage til Folldal. Vandreturen er ca. 5 km.
Jeres guide kommer forbi hytterne kl. 10.00, hvorefter vi kører til starten af Kulturstien. Vi vandrer på grusveje og kommer forbi gamle og rekonstruerede kulmiler, hvor man lavede kul til minen, en flere uger lang proces, der krævede stor omhyggelighed, blæsteroven, hvor man udvandt jern af myremalm, fangstgroper, hvor rensdyr og elge blev fanget i dybe fangstfælder. Samt rester af vandkraftdrevne møller og malmknuseværk, dele den gamle 34 km lange tovbane for transport af malm og et simpelt fedtstensbrud fra gammel tid. Alt sammen i flot natur med store udsigter fra tid til anden. Vi går til Grimsbu og tager bussen derfra til Folldal. Vandreturen er ca. 11 km.
Efter jeres morgenmad, vil jeres guide komme forbi og gå med jer til Folldal Rutebilstation, hvorfra der er bus til Hjerkinn Station og tog videre til Oslo.
Efter en god gang morgenmad på hotellet går turen atter hjem mod Danmark med tog med ankomst sidst på eftermiddagen.
Indkvartering i oslo
Blot 2 minutters gang fra Oslo Central Station ligger Scandic Byporten som er et moderne 4-stjernet hotel. Hotellet tilbyder høj komfort med hyggelige værelser i chalet-stil, udstyret med komfortable senge og moderne badeværelser. Hotellets restaurant tilbyder lækre retter, herunder lokale favoritter og internationale muligheder, hvis man ønsker at spise ”hjemme”. Der serveres selvfølgelig en overdådig morgenmadsbuffet med et bredt udvalg af alverdens lækkerier. Med sin bekvemme placering og moderne atmosfære er Scandic Byporten ideelt et behageligt endags ophold midt i Oslo’s livlige atmosfære. OBS anden tilsvarende indkvartering kan blive tilbudt.
Scandic Byporten
- 4-stjernet hotel
- Centralt placeret og tæt på togstationen
- Morgenmad inkluderet
- Restaurant med et bredt udvalg af lære retter
- I gåafstand til byens mange spændende attraktioner
autentiske fjeldhytter
På rejsen vil I blive indkvarteret i autentiske fjeldhytter langt væk fra byens stress og støj. Du/I vil b.la. overnatte to nætter i Folldal på en tidligere gård, som nu består af hytter med bad, hvor der er plads til 2-4 personer pr. hytte. Alle hytterne er i rigtig norsk stil med “laftede” tømmervægge. Lafteteknikken har været brugt her så længe der har været gårde i dalen, en teknik hvor man bygger uden søm og kan skille huset helt ad igen og flytte det, hvilket ganske ofte er gjort. Hytterne ligger med fri udsigt mod Rondanefjeldene mod syd. Derudover vil også I tilbringe to nætter i en lidt mere primitiv hytte uden elektricitet og bad og med et gammeldags das.
Det siger vores gæster
Prisinformation
Priserne herunder prisen for én person i et delt dobbeltværelse i Oslo samt prisen for enkeltværelsestillæg. På selve vandringen er det ikke muligt at garantere et privat værelse. Lad os dog gerne vide hvis du/I ønsker dette, så kigger vi på, om vi kan imødekomme ønsket.
2 voksne
(i delt værelse i Oslo)-
Alle rejsens tog- og pladsbilletter t/r
-
Privat vandreguide
-
2 overnatninger på godt centralt hotel i Oslo
-
2 nætter i Hjerkinn Fjellstue
-
Tre nætter I Folldal i hytte eller dobbeltværelse
-
Morgenmad alle dage
-
Frokost alle dage på vandreturen
-
Moskusoksesafari
-
Busbilletter og transfer
-
Bagagetransport fra togstation til Hjerkinn Fjeldstue
-
C02 kompensation for en returrejse Paris-Oslo-Paris gennem MyClimate
-
1% af omsætningen til Nordic Highland SA går til humanitære organisationer
1 voksen
(i egetværelse i Oslo)-
Alle rejsens tog- og pladsbilletter t/r
-
Privat vandreguide
-
2 overnatninger på godt centralt hotel i Oslo
-
2 nætter i Hjerkinn Fjellstue
-
Tre nætter I Folldal i hytte eller dobbeltværelse
-
Morgenmad alle dage
-
Frokost alle dage på vandreturen
-
Moskusoksesafari
-
Busbilletter, bagagetransport, transfer
-
Bagagetransport fra togstation til Hjerkinn Fjeldstue
-
C02 kompensation for en returrejse Paris-Oslo-Paris gennem MyClimate
-
1% af omsætningen til Nordic Highland SA går til humanitære organisationer
Praktisk information
- Minimumsalderen for deltagelse er 16 år.
- I Folldal vil du overnatte i hytter med bad, hvor der er plads til 2-4 personer pr. hytte. Hver hytte har værelser beregnet til 2 personer.
- Måltiderne består typisk af mysli med havredrik til morgenmad, brød med pålæg til frokost, og aftensmaden vil være ris eller pasta med en kød- og grøntsagsret.
Din bagage vil blive transportert fra Hjerkin Staiton til Herkin Fjellstue. Under den daglige vandring samt udflugter skal I selv bære bagage/rygsæk
Få tilbud på rejsen
Udfyld formularen med dine ønsker, så vender vi tilbage med et rejseforslag. Tjek gerne dit spam filter. Vores koncept er pakkerejser med tog og indkvartering. Togbilletter sælges ikke separat.
Vi bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig angående denne henvendelse. Vi videregiver ikke informationer til 3. part eller sender spam.